Vi er endelig klar igen, efter en alt for lang netværkspause!
Og vi mødes allerede torsdag den 6. maj, den første mulige dato!
Efter en meget lang pause, hvor selv naboens beklagelser over vejret har været højdepunkter i dagligdagen, kan vi nu endelig mødes igen, hvis bare vi sørger for håndsprit, mundbind (når vi står op) og god afstand til hinanden (når vi sidder).
Vi når ikke at aftale at afholde mødet hos en af de spændende virksomheder i Faxe kommune, som ellers kunne være en inspirerende vært, og vi når heller ikke at invitere hverken Mette Frederiksen, Benjamin Netanyahu eller Joe Biden.
Derfor mødes vi hos Business Faxe – i den gamle og ucharmerende byrådssal – uden andet på programmet end en grundig opdatering af, hvad I har gået og lavet eller manglet, lidt nyt fra os selv og så en masse tid til netværk.
Vi sørger selvfølgelig også for morgenkaffe og én eller anden slags morgenmad – men det hele bliver på Corona-vilkår.
Da vi ikke har plads til alle medlemmer – i skrivende stund må vi max være 25 personer samlet – vil tilmeldingerne blive behandlet i den orden, som de indkommer! Du modtager en bekræftelse, hvis dit navn kommer på listen.
Inden mødet får du besked om, hvilke restriktioner og krav, vi skal leve op til – men regn som minimum med mundbind ved ankomst og buffet.
Først til mølle får adgang til sæsonens første MorgenForum! ... Vis mereVis mindre
Ansatte på lønkompensation får mulighed for at forberede genåbning af deres virksomheder.
I forbindelse med den igangværende genåbning af Danmark har regeringen og arbejdsmarkedets parter besluttet at justere lønkompensationsordningen.
Det betyder at virksomhederne får mulighed for, at medarbejdere omfattet af lønkompensationsordningen, kan genoptage deres arbejde i de sidste syv kalenderdage op til virksomhedens genåbning, uden at det påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage.
Læs mere her⬇️⬇️⬇️ ... Vis mereVis mindre
📨 Goddag derude -Kan I mærke foråret (og weekenden) er godt på vej? 🌱 Men først er der liiige et nyhedsbrev du ikke vil gå glip af.
⬇️ I denne måneds nyhedsbrev kan du blandt læse om vores nye tilbud til iværksættere│ Vi vil også gerne høre om du vil være med i et nyt IT- netværk?│Du kan møde virksomheden: Svend Erik Larsen & Søn AS │Og du kan læse om vores to projekter│Plus se en masse spændende arrangementer.
📩 Vil du modtage lokale erhvervsnyheder med lokalt fokus direkte i din indbakke? Så tilmeld dig på hjemmesiden. ... Vis mereVis mindre
Business Faxes har mellem 50 og 100 møder med iværksættere hvert år – også selvom der skulle snige sig en Corona- epidemi ind i ligningen.
Baseret på erfaringerne fra de mange iværksætterscreeninger, har Business Faxe indgået samarbejde med ekstern udbyder af et fantastisk online-forløb, der giver nystartede + dem der overvejer at starte, et meget værdifuldt skub fremad.
Er du i målgruppen for dette forløb?
Hvis du allerede har stiftet dit firma (fået et CVR-nummer), eller hvis du har en konkret forretningsidé, som du seriøst overvejer at få skubbet i gang, så skal du læse videre.
Hvad får du ud af at deltage?
✔️ Professionel hjælp til at blive skarp på din virksomheds strategiske udvikling
✔️ Får afdækket, hvad du primært bør fokusere på, for at komme videre
✔️ Introduceres til, og lærer at anvende en række effektive udviklingsværktøjer og -modeller
✔️ Erfaringsudveksling med andre i samme situation som dig selv – via arbejdet og drøftelserne på sessionerne
✔️ Fri adgang til alle de anvendte værktøjer og modeller ved forløbets afslutning
Opsummeret: En langt større chance for at få succés med din indsats!
Læs mere her og se datoerne for det næste forløb. ... Vis mereVis mindre
I maj sætter Haslev-Faxe Posten fokus på erhvervslivet i Faxe & Stevns.
De søger derfor en masse gode og konstruktive historier som de kan bringe.
Så hvis du sidder inde med en anderledes, spændende eller finurlig historie og du godt kunne tænke dig at profilere dig selv og din virksomhed, så tøv ikke med at skrive til dem og pitch din historie. ... Vis mereVis mindre
Billede
Det er naturligvis ikke gået Business Faxes næse forbi at regeringen i går kom et udspil til den nationale infrastrukturaftale.
Det længe ventede udspil indebærer blandt andet en motorvej fra Rønnede til Næstved, som første etape af tværforbindelsen til Slagelse.
I Business Faxe glæder vi os over at det endelig ser ud til, at motorvejen kan blive en realitet, til glæde for lokal vækst og udvikling.
Der er stadig mange ting, der skal falde på plads og som det vigtigste sammenkoblingen til Sydmotorvejen ved Rønnede, med både syd og nordvendte ramper.
At lede trafikken fra syd mod Storebælt og den anden vej er hele begrundelsen for Tværforbindelsen og afgørende for Regionens udvikling udtaler direktør Tomas Legarth fra Business Faxe, der er meget positivt stemt og ser positivt på den lokale vækst og udvikling. ... Vis mereVis mindre
Den opmærksomme følger kan nok huske at vi har teaset for, og skrevet om to spændende projekter som Business Faxe er blevet en del af. Det ene projekt, Femern Bælt-forbindelsen er i fuld gang og du vil snart blive inviteret til blandt andet et webinar der fortæller mere om det, eller du kan læse om det på hjemmesiden og se om det kunne være interessant for dig.
Men denne nyhed skal handle om det andet projekt, nemlig projekt Kom-løft Sjælland, som handler om at udvikle kompetencer!
Danmarks Tekniske Universitet - DTU har i samarbejde med en håndfuld lokale erhvervsorganisationer, her i blandt Business Faxe, igangsat projektet Kom-løft Sjælland.
Kom-løft Sjælland er et kompetenceudviklings program for medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. Formålet med programmet er at tilbyde udvalgte virksomheder et skræddersyet udviklingsprogram, der er tilpasses virksomhedens konkrete behov.
Der er ingen tvivl om, at opkvalificering af medarbejdere, innovation og udvikling samt fokus på bæredygtige forretningsmodeller, er vejen til at fremtidssikre din virksomhed, siger Kenneth Gyde Poulsen, der er erhvervskonsulent og ansvarlig for programmet i Business Faxe.
I Kom-løft Sjælland programmet, kan du søge om et kompetenceudviklingsforløb, op til en værdi af 60.000 kr. Når vi skriver kompetenceudvikling så mener vi fx ting som procesoptimering, nye forretningsmodeller, strategi og/eller reel produktudvikling.
Hvis du sidder med en ønske om at kompetenceudvikle nogen af dine kernemedarbejdere, eller hvis du brænder for penge og sparring til at udvikle et nyt produkt så giver det her projekt mening for dig. Det kan også være at du gerne vil have nye øjne på hvordan du kan optimere dine arbejdsgange eller dine nuværende produkter, så er det her projekt også relevant for dig. Det kan endda være at du godt kunne tænke dig at prøve at markedsudvikle og måske identificere nye markeder og gæt hvad, så er det her projekt også aktuelt for dig.
Læs (meget) mere her og kontakt Kenneth Gyde Poulsen, på kp@businessfaxe.dk eller 53601011 hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder eller godt kunne tænke dig et møde. ... Vis mereVis mindre
I eftermiddags holdt vi, sammen med Stevns Erhvervsråd, et virkelig relevant webinar omkring hvilke muligheder der er for opnå tilskud til digitale indsatser.
Projektleder Randi Terp og forretningsudvikling Torben Kristensen fra Erhvervshus Sjælland fortalte specifikt om tre aktuelle tilskudsordninger, men de fortalte også om hvordan de generelt har gjort det meget mere overskueligt at få overblik over alle former for tilskudsmuligheder.
Noget der kun kan betragtes som værende yderst relevant, da det ellers kan være lidt af en jungle af finde rundt i.
Hvis du gik glip af webinaret i dag, har du stadig en lille chance for at nå det i morgen, da der afholdes et lignede arrangement i morgen kl. 09-10 i regi af Connect Køge og Ringsted Erhverv.
Se nærmere her: webforms.pipedrive.com/f/2XDkxdTlBUeHctTfacAxwQexLIiGsyDDZwVkCFLU0Oho04Kk8hsNC7fdTVy7gvQmD ... Vis mereVis mindre
Billede
Kom med til online event i dag klokken 11-12.
Jobcenter Faxe kaster sig ud i en helt ny måde at bringe viden og behov omkring arbejdsmarkedet ud til alle besøgende, der har lyst til at vide lidt mere om nogle muligheder.
I dag kl. 11 bliver der åbnet for vi en virtuel verden, hvor de har inviteret en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner ind til ONLINE MED VIRKSOMHEDERNE.
I den virtuelle verden vil man kunne se film optaget af den enkelte virksomhed, hvor de fortæller lidt om de muligheder, de har for kommende medarbejdere.
Der er ligeledes to uddannelsesinstitutioner med, som med deres film præsenterer kurser mm. Der er desuden muligheder for at klikke på forskellige dots placeret rundt omkring, som hver fører en videre til relevante links om uddannelse, jobsites og andre nyttige steder på nettet.
Det vil være muligt at live-møde enkelte virksomheder og uddannelser, hvor man via en chat kan stille spørgsmål direkte til dem. ... Vis mereVis mindre
Billede
Erhvervskonsulent Kurt Skjold fra Business Faxe og Jan Egede Christensen fra Murerfirmaet Brogaard havde kun lige fået kaffen hældt op til et kort møde om årsagerne til firmaets succés – da de blev afbrudt af Jans mobil, hvor en SMS tikkede ind…
SMS’en var fra en meget glad kunde – et badeværelse var blevet færdigt til tiden, håndværkerne havde været sympatiske og forstående, alt var ryddet flot op og rengjort, og det hele havde været en rigtig god oplevelse…
Og det var jo netop beviset på én af hemmelighederne ved det at have glade, tilfredse og loyale kunder:
Håndværket er i orden hos de fleste bygge- og anlægsfirmaer i Danmark, og forskellen på et succesrigt og et knapt så velkørende firma ligger ofte i alt det, som selve ydelsen er pakket ind i: Servicen, oprydningen, omgangstonen, fleksibiliteten og troværdigheden.
Alt dette er vigtigt for Jan Egede Christensen, og derfor har han bevaret sit firma på et overskueligt niveau mht. antal ansatte – og kombineret dette med nogle få, men særligt udvalgte samarbejdspartnere fra lokalområdet.
Selvom SMS’en, der afbrød kaffepausen, kom fra en privatperson, arbejder Murerfirmaet Brogaard også med større opgaver i BtB-segmentet, fx forventer de snart at skulle i gang med at lægge godt 2.000 kvm fliser ved et nyt stort center lidt uden for Faxe kommune. Og dem der har besøgt EL-giganten i Roskilde har også trådt på fliser lagt af Brogaard.
Selvom Business Faxe bl.a. er sat i verden for at hjælpe og støtte lokale virksomheder med udvikling og vækst, er det også rart at blive inspireret af ejerledere med succés.
Og de særligt udvalgte samarbejdspartnere? Mon ikke Kurt Skjold når at besøge dem lidt senere på foråret. ... Vis mereVis mindre