Business Faxe – Vi samler det lokale erhvervsliv
Business Faxe er en erhvervsorganisation skabt for det lokale erhvervsliv med formålet at understøtte og inspirere til vækst og udvikling i Faxe Kommune. Vi finansieres af opgaver for Faxe Kommune, medlemskontingenter og vores egen forretningsindtjening.
Vores Mission: Vi hjælper iværksættere i gang og virksomheder med at vokse. Vi tilbyder vejledning, kurser, seminarer og foredrag samt faciliterer kontakt til konsulenter, støttemuligheder og samarbejdspartnere.
Vores arbejde:
- Vækst i eksisterende virksomheder: Vi arbejder for at skabe vækst i eksisterende virksomheder og hjælper med etablering af nye.
- Interessevaretagelse: Vi repræsenterer det lokale erhvervsliv over for Faxe Kommune samt regionale og nationale myndigheder. Vi arbejder for de bedst mulige rammevilkår og forudsætninger for vækst og udvikling i Faxe Kommune.
- Innovation og udvikling: Vi tager initiativ til og deltager i udviklingsprojekter, der fremmer innovation og vækst med målet om at gøre Faxe til et vækstcenter.
Medlemskab:
Som en stærk medlemsorganisation med over 200 medlemmer på tværs af alle brancher, støtter vi vores medlemmers vækst og udvikling. Medlemskab giver adgang til konkrete medlemsfordele og netværksmuligheder.

