Indlæser Begivenheder

Turisme Faxe inviterer til turismenetværksmøde

Endnu engang samles vi for at blive inspireret og dele vores erfaringer med hinanden. Denne gange har vi sat et fokus på fremtiden, og hvordan vi kan tilpasse vores virksomheder.
Forårets møde har fået et nyt format.

Som I kan se i programmet kl. 11.50 under ’Ordet er frit’, får I nemlig her muligheden for at rejse jer og fortælle lidt om jeres egne, kommende planer. Det bliver uden PowerPoint og lange taler, men derimod korte indslag. Enkelte indslag er allerede aftalt, og vi skal høre kort fra bl.a. Faxe Kommune, Kultursalonerne Gisselfeld, Feddet Strand Camping og Østsjællands Museum.

Tilmelding

Tilmeld dig netværksmødet ved at skrive en mail til Ane Dolward her
Oplys gerne:

1) Hvem og hvor mange I kommer
2) Om I vil på talerækken under ”Ordet er frit”
3) Om I ønsker at deltage i rundvisningen.

Der er sidste tilmeldingsfrist den 8. april.


Dagens program: 

  • 10.00-10.10: Tjek ind og optankning af kaffe
  • 10.10-10.15: Velkomst og introduktion til dagens program v/Ane Dolward
  • 10.15-11.15: Fremtidsforsker Bugge Hansen
    Oplæg om fremtidens turismen, og hvad bæredygtighed og teknologiske udvikling betyder i den forbindelse
  • 11.15-11.30: Vi strækker ben og får frisk luft
  • 11.30-11.50: Status på Turisme Faxe, særligt bæredygtighedsarbejdet fremadrettet
  • 11.50-12.30: Ordet er frit
  • 12.30-13.00: Frokost
  • 13.10-14.00: Rundvisning på Permatopia for tilmeldte

Vi håber, du har lyst til at deltage og bidrage til nogle gode timer, hvor vi sammen kan blive klogere på turismen i Faxe kommune.

Vi ses!

Go to Top