Indlæser Begivenheder

Bygge- og anlægsnetværk: Fremtidens Byggeplads

Få indblik i nye teknologier og løsninger, der vil præge fremtidens byggeplads, og hør om den lokale erhvervssucces SiteCover.

Bliv inspireret og opdateret på de nyeste teknologier og løsninger, der revolutionerer byggebranchen ved at deltage i Business Faxes Bygge- og Anlægsnetværksmøde, som denne gang afholdes i samarbejde med WE BUILD DENMARK.

Uanset om du allerede er en del af netværket, eller er nysgerrig og ønsker at blive en del af fællesskabet, er du mere end velkommen!

Vi vil udforske banebrydende teknologier som laseropmåling, 3D-print, droneovervågning og digital håndtering af tegninger og data. Løsninger som alle har potentiale til at transformere byggeprocesser og øge produktiviteten samtidig med, at de reducerer nedslidning og miljøpåvirkning.

Oplægsholdere

Programmet byder på oplægsholdere, der vil dele deres ekspertise og indsigter med os. Kristian Bork, innovationskonsulent for BUILD 4.0 hos WE BUILD DENMARK, introducerer nye teknologier i byggeriet, som kan øge kvaliteten, produktiviteten og funktionaliteten – til gavn for både klima og bundlinje.

Vi har også æren af at have SiteCover med os. Direktør og co-founder Jacob Maintz vil præsentere deres løsninger til større byggerier, hvor de forsyner byggepladsen med en specialdesignet afdækning. Under oplægget deler han også ud af sin viden og erfaringer om udviklingen på byggepladser bredt.

Jacob Maintz startede virksomheden i 2009 i Haslev, hvor han stadig bor. Gennem årene har SiteCover leveret løsninger til en bred vifte af projekter, herunder NOVO, Mærsk, Ørsted, Skanska og større institutionsbyggerier som hospitaler.

Kom og vær med til en eftermiddag fyldt med indsigt, netværk og inspiration! Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig senest 14. marts – tilmelding foregår længere nede på siden

Program

15.00: Ankomst – der serveres kaffe/te, kage og sodavand

 15.30: Velkomst og status på samarbejdet for bygge- og anlægsbranchen i Faxe Kommune v/ Peter Fjerring, erhvervskonsulent i Business Faxe

15.40: BUILD 4.0 – nye teknologier, værktøjer og løsninger til fremtidens byggeplads v/ Kristian Bork, Innovation Manager i WE BUILD DENMARK

16.45: Virksomhedscase: SiteCover – nye trends og løsninger på byggepladsen v/ Jacob Maintz, direktør og co-founder i SiteCover

17.30 Afsluttende drøftelse af kommende aktiviteter for bygge- og anlægsbranchen

17.45 Afrunding af arrangementet

Prisen dækker kaffe/te, kage og sodavand. Faktureres inden mødets afholdelse


Om netværket

Netværket er et ambitiøst netværk for ejerledere i bygge- og anlægsbranchen. Her udbygger I relationer og udveksler erhvervserfaringer med hinanden og får tilført ny viden.

I mødes ca. 6 gange om året. Møderne varer 2 timer og indeholder sparring, oplæg og drøftelse af et aktuelle emner, spisning og netværk.

Formålet er altså at danne og udbygge faglige og sociale relationer, udveksle erhvervserfaringer og gode råd med hinanden samt at stille skarpt på de temaer og områder, der fylder i branchen og i jeres hverdag.

Netværket er ejet af deltagerne selv, mens vi står for faciliteringen. Du har derfor sammen med de andre netværksdeltagere stor indflydelse på, hvilken værdi netværket skal skabe for jer, og hvilke emner netværket dykker ned i.

Netværket er for medlemmer af Business Faxe. Er du ikke medlem, og synes du, det lyder som noget for dig, er du velkomne til at prøve det af og deltage på et af møderne.

Det er gratis at være medlem af netværket, når først du er medlem af Business Faxe, men man betaler for egen forplejning.

Vil du høre mere om netværket eller tilmelde dig, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring på pf@businessfaxe.dk eller  61 37 94 23.

Tilmeld dig Fremtidens Byggeplads her:

Medlem af Business Faxe? *
Go to Top