Alle medlemmer er inviteret til ordinær generalforsamling den 11. marts 2024
– med foredrag og fællesspisning
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Business Faxe mandag den 11. marts 2024 kl. 17:00. Vi mødes hos Business Faxe i byrådssalen til en dejlig generalforsamling. Efterfølgende vil der være spændende foredrag af Jesper Milàn fra Østsjællands Museum, spisning og netværk.
Foredrag af Jesper Milàn: Kridtet, kalken og den store massedød!
Kalken og kridtet i den østsjællandske undergrund har historisk set været grundlaget for de første industrier på egnen. Men vidste du, at kalken og kridtet også gemmer på en ekstrem dramatisk historie? En historie om en af de værste katastrofer i jordens historie, hvor over halvdelen af alt liv på jorden uddøde, men på samme tid er det også historien om, hvordan de overlevede dyr rejste sig og genbefolkede jorden.
Vigtig information
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalforsamlingen, hvilket er den 20. februar 2024.
For at kunne deltage i generalforsamlingen skal kontingentopkrævning være indbetalt rettidigt.
Af hensyn til spisning er tilmelding nedenfor nødvendigt
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Erhvervsdirektørens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab – se årsregnskabet i linket her
5. Orientering om budget
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
På valg for en 2-årig periode er:
Sten Corfix Jensen
Louise Würtz
Gregers Münter
På valg for en 1-årig periode er:
Et bestyrelsesmedlem
Kenneth Michael Nielsen, Ginbutikken stiller sit kandidatur til rådighed.
8. Valg af 2 suppleanter.
På valg for en 1-årig periode er:
Leif Petersen
Ivan Reedtz-Thot
9. Valg af revisionsfirma
10. Eventuelt
Program for aftenen:
Hvert år udgiver vi en årsrapport, der ser tilbage på vores udvikling og resultater det forgangne år. Du kan med fordel inden generalforsamlingen læse rapporten i linket her.
Vi glæder os til at se jer alle sammen!