Indlæser Begivenheder

Business Faxe inviterer dig og resten af erhvervslivet til Nytårskur 2023

Så kom og lad os ønske hinanden godt nytår, så vi kan komme godt fra start – sammen!

Under Nytårskuren 2023 lægger Faxe Kommunes borgmester Ole Vive vejen forbi med en nytårshilsen, hvor han her vil fortælle om Kommunens ambitioner for 2023.

Bagefter vil bestyrelsesformand Sten Corfix og direktør Tomas Legarth benytte lejligheden til at evaluere og genkalde sig, hvad året 2022 har bragt samt skue fremad og belyse Business Faxes forventninger og planer for det kommende år 2023. Vores samarbejde med Faxe Kommune om erhvervsservicen og erhvervsstrategien er over de seneste år blevet rigtig stærkt og har skabt gode resultater. Det stærke fundament vil vi bruge til at gøre 2023 endnu bedre for dig og resten af erhvervslivet i Faxe kommune.

Sidst, men ikke mindst får vi selvfølgelig masser af tid til at netværke og nyde hinandens selskab.

Vi byder på kransekage og bobler, og det er gratis at deltage. Det kræver dog en tilmelding til vores kommunikationsansvarlige Kirstine Vernier Kryger på mail: kk@businessfaxe.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Program:

  • Velkomst ved Direktør for Business Faxe Tomas Legarth
  • Nytårshilsen fra Faxe Kommune ved Borgmester Ole Vive
  • Nytårshilsen fra Business Faxe ved Bestyrelsesformand Sten Corfix og Direktør Tomas Legarth

Tilmeldinger er lukket til denne event.

Go to Top