Udbudsmøde – få overblik over de kommende håndværkeropgaver
Business Faxe inviterer virksomheder til udbudsmøde om lokale byggeprojekter og Faxe Kommunens udbud af håndværkeropgaver. Mødet finder sted den 31. oktober hos Business Faxe.
Håndværkere, entreprenører og byggefirmaer er inviteret til udbudsmøde med det mål for øje at blive klædt på til de kommende byggeopgaver, der kommer i udbud i Faxe kommune i 2024.
– Udbudsmødet skal give vores lokale virksomheder et godt indblik i udviklingen på byggefronten i lokalområdet – både i forhold til kommunens projekter og lokale byggerier generelt. Samtidig får de også en gennemgang af, hvad der skal til for at blive leverandør på ejendomsområdet i Faxe Kommune. På den måde sikrer vi, at vores virksomheder ved, hvad der kommer til at ske, og hvad der forventes af dem, hvis de ønsker at byde ind på opgaverne, siger Peter Fjerring, erhvervskonsulent i Business Faxe.
Oplæg, udstilling og samtaler
Mødet kommer til at bestå af oplæg og et mindre udstillingsområde, hvor man kan netværke og komme i tale med udbyderne af opgaverne.
På programmet er borgmester Ole Vive, som lægger vejen forbi for at holde et oplæg om bygge- og anlægsarbejdets udvikling i Faxe kommune i 2024.
Efterfulgt af kommunaldirektør Thomas Knudsen som vil fortælle om Faxe Kommunens samarbejde med det lokale erhvervsliv.
På programmet er også Centerchef for Ejendomme i Faxe Kommune Jørgen Veisig. Han vil fortælle om projekter vedrørende ejendomme, veje og stier, der forventes udbudt af Faxe Kommune i 2024.
Slutteligt kommer udbuds- og indkøbschef i SUI (Sydsjællands Udbuds- og Indkøbssamarbejde) Heidi Wael, som vil give en briefing om indkøbssystemet Comdias implementering i Faxe Kommune.
I forlængelse af oplæggene kan man besøge et udstillingsområde med stande fra Faxe Kommune og en række andre offentlige og private bygherrer. Her kan man få individuelle samtaler om de kommende opgaver.
Praktisk information
Udbudsmødet finder sted den 31. oktober kl. 15.30-17.45 hos Business Faxe i Rønnede og er for alle interesserede. Deltagelse er gratis, men kræver en tilmelding på businessfaxe.dk under Arrangementer senest den 27. oktober.
Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Peter Fjerring erhvervskonsulent i Business Faxe på e-mail pf@businessfaxe.dk eller på mobil: 61 37 94 23
FAKTA
Program:
- 15.30: Velkomst
v/ Business Faxe - 15.35: Perspektiver for byggeri og anlæg i Faxe Kommune i 2024
v/borgmester Ole Vive - 15.50: Faxe Kommunes samarbejde med det lokale erhvervsliv
v/kommunaldirektør Thomas Knudsen - 16.05: Aktuelle planer i kommunen for projekter vedrørende ejendomme, veje og stier
v/Jørgen Veisig, centerchef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune - 16.35: Indkøbssystemet Comdias implementering i Faxe Kommune
v/Heidi Wael, udbuds- og indkøbschef i SUI (Sydsjællands Udbuds- og Indkøbssamarbejde) - 17.00: Pause og udstilling
Adgang til udstillingsområde med mulighed for individuelle samtaler med kommunen og en række andre offentlige og private bygherrer - 17.45: Afrunding af arrangementet
Tid:
Tirsdag den 31. oktober 2023, Kl. 15.30-17.45
Sted:
Business Faxe
Det gamle Rådhus, byrådssalen
Industrivej 2
4683 Rønnede
Gratis tilmelding:
Senest den 27. oktober 2023 på www.businessfaxe.dk under Arrangementer
Kontakt:
Erhvervskonsulent Peter Fjerring, e-mail: pf@businessfaxe.dk, mobil: 61 37 94 23