Faxe Kommune inviterer til møde om den nye erhvervsstrategi

Invitation til Faxe Kommunes erhvervsliv

Erhvervslivet inviteres til en dialog og drøftelse af forslaget til erhvervsstrategien, så Faxe Kommune kan få jeres input.
Drøftelsen finder sted: Torsdag den 2.11. 2023 klokken 16.00 – 18.00
Mødet holdes i: Festsalen på Kulturnariet, Søndergade 12 i Haslev

Tilmelding skal ske inden den 26.10. på mail til Ib Østergaard Rasmussen på e-mail: ibrab@faxekommune.dk

Borgmester Ole Vive/Faxe Kommune skriver:

For 1 ½ år siden nedsatte Faxe Byråd et særligt udvalg, der fik til opgave at fremme erhvervsudviklingen i kommunen. Den udfordring skulle udvalget blandt andet løse ved at formulere et forslag til en ny erhvervsstrategi.

Erhvervsstrategien skal understøtte, at Faxe Kommune kan arbejde sig frem mod at være blandt de mest attraktive steder at drive erhvervsvirksomhed i Region Sjælland. Målet er, at Faxe kommune skal placere sig i toppen, når nuværende og nye virksomheder vurderer kommuners attraktivitet i forskellige undersøgelser.

Vi ved godt at målet er ambitiøst, men nu sætter vi en ny retning med en spændende erhvervsstrategi
´/´Udvalgets kommissorium vedlægges som fil til orientering.
Den 4. oktober afleverede udvalget sit forslag til kommunens økonomiudvalg.
´/´Sagspunktet fra mødet i Økonomiudvalget vedlægges i kopi til jeres orientering.
Her kan I bla. kan læse, hvordan Forum for Erhvervsudvikling har arbejdet med opgaven.

Vi har brug for jeres input.
Efter en drøftelse af forslaget besluttede økonomiudvalget, at man ønsker forslaget drøftet med det lokale erhvervsliv. Dette så økonomiudvalget kan få en kvalificering og kommentering af forslaget.
Lokalt erhvervsliv skal her forstås som både erhverv, turisme og detailhandel.
På baggrund af drøftelserne med erhvervslivet forbereder administrationen en genoptagelse af økonomiudvalgets behandling erhvervsstrategien. Det sker som et redigeret udkast til erhvervsstrategi til behandling på økonomiudvalgets møde midt i november måned. Derefter forventes det, at sagen kan sendes frem til byrådet.
´/´Det udarbejdede forslag til en ny erhvervsstrategi vedlægges.

Dagsordenen for mødet er planlagt således:

16.00 Velkomst ved borgmester Ole Vive.
16.10 Fremlæggelse og gennemgang af forslaget til en ny erhvervsstrategi ved formanden for Forum for Erhvervsudvikling, Nicolaj Lund Jensen.
16.45 Drøftelse og kommentering af forslaget.
17.45 Afrunding og den videre proces ved kommunaldirektør Thomas Knudsen

Der serveres kaffe/the og kage.

Invitationen er udsendt med velvillig hjælp fra Business Faxe til deres medlemskreds.Ligeledes er der sendt invitationer ud til relevante fora og foreninger. I er velkommen til at formidle invitationen videre ud til jeres egne netværk af aktører på erhvervsområdet.
Desuden er der sket annoncering i lokale medier og på Faxe kommunes hjemmeside.

Med venlig hilsen
Ole Vive
Borgmester

BILAG

Forslag til ny erhvervsstrategi

Sagspunktet

Udvalgets kommissorium

Invitation til møde om den nye erhvervsstrategi