Vi holder MorgenForum hos Brenntag
Oplev en morgen fyldt med ny viden og netværk
På denne MorgenForum får vi fornøjelsen af at besøge Brenntags lokale produktionsenhed, der ligger lidt uden for Dalbyder, og som bl.a. producerer rengøringsmidler.
Under morgenmødet vil fabrikschef Poul-Erik Conradsen tage os med på en rejse gennem Brenntags verden, hvor han vil præsentere virksomhedens produktion af rengøringsmidler. Produkterne sælges ofte under distributørers eller detailkæders mærker, så du har sikkert allerede brugt Brenntags produkter uden at vide det!
Poul-Erik Conradsen vil også give os en indsigt i de strenge sikkerhedskrav, der er forbundet med kemisk industri og fortælle om de seneste tendenser inden for rengøringsprodukter – et marked i vækst.
Om Brenntag
Brenntag er en global kemikoncern med hovedkvarter i Essen, Tyskland. De er repræsenteret i over 70 lande og har 18.000 medarbejdere verden over. I Danmark finder vi hovedkontoret i Ballerup og produktion i Vejle, København og ved Dalby.
Den lokale fabrik på Høsten Teglværksvej har en interessant historie. Det er oprindeligt et teglværk, som i 1990 blev omdannet til en kemiproduktionsenhed af Superfos. I 2000 blev Superfos opkøbt af Brenntag, og produktionen fortsætter i dag med stor succes.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en morgen fyldt med netværk og ny viden den 23. oktober.
Deltagelse er eksklusivt for medlemmer af Business Faxe og er gratis
Virksomheder, der overvejer medlemskab af Business Faxe, kan deltage som gæster ved at kontakte Peter Fjerring hos Business Faxe.
Vi glæder os til at se dig onsdag den 23. oktober hos Brenntag kl. 07.00-08.30!
Praktisk information
Parkering på p-pladsen foran Brenntag. En medarbejder fra Brenntag vil forud for mødet sørge for at åbne lågen ind til virksomheden, så man kan køre ind til p-pladsen.
Tilmelding senest den 18. oktober 2024.
Billedet krediteres Brenntag.
Vil du have besøg af MorgenForum eller AftenForum?
Kunne du tænke dig at være vært ved én af vores MorgenForum eller AftenForum, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring og hør nærmere. Værtsvirksomhederne sørger for morgenforplejning og lægger også lokaler til møderne. I form af ’Værtens kvarter’ får værten mulighed for at fortælle om sin virksomhed, markedet eller anden aktuel information.
Kontakt Peter Fjerring på telefon: 61 37 94 23 eller e-mail: pf@businessfaxe.dk.