Udbudsmøde – møde om lokale byggeprojekter og kommunens udbud af håndværkerarbejde
Bygge- og anlægsnetværksmødet afløses denne gang af et udbudsmøde, hvor alle er velkomne – medlemmer som ikke medlemmer – og deltagelse er gratis.
Faxe Kommune og Business Faxe inviterer alle håndværkere, entreprenører og byggefirma til Udbudsmøde. Her vil du få indblik i Faxe Kommunes indkøbspolitik for håndværkerarbejde og en oversigt over kommunens forestående projekter i 2024.
Oplæg og udstilling
Med oplæg af borgmester Ole Vive og kommunaldirektør Thomas Knudsen får du en præsentation af udviklingen i Faxe Kommune i 2024 i forhold til byggeri og anlægsarbejde og kommunens samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Mens du med oplæg af centerchef for ejendomme Jørgen Veisig vil få nærmere indblik i projekterne vedrørende ejendomme, veje og stier, der forventes udbudt af Faxe Kommune i 2024.
Slutteligt vil Heidi Wael fra Sydsjællands Udbuds- og Indkøbssamarbejde med sit oplæg give dig en briefing om indkøbssystemet Comdias implementering i Faxe Kommune.
I forlængelse af oplæggene vil det være muligt at besøge et udstillingsområde med stande for både Faxe Kommune og række andre offentlige og private bygherrer.
Program
Kl. 15.30: Velkomst
v/ Business Faxe
kl. 15.35: Perspektiver for byggeri og anlæg i Faxe Kommune i 2024
v/borgmester Ole Vive
kl. 15.50: Faxe Kommunes samarbejde med det lokale erhvervsliv
v/kommunaldirektør Thomas Knudsen
kl. 16.05: Aktuelle planer i kommunen for projekter vedrørende ejendomme, veje og stier
v/Jørgen Veisig, centerchef for Center for Ejendomme i Faxe Kommune
Kl. 16.35: Indkøbssystemet Comdias implementering i Faxe Kommune
v/Heidi Wael, udbuds- og indkøbschef i SUI (Sydsjællands Udbuds- og Indkøbssamarbejde)
Kl. 17.00: Pause og udstilling
Adgang til udstillingsområde med mulighed for individuelle samtaler med kommunen og en række andre offentlige og private bygherrer
Kl. 17.45: Afrunding af arrangementet
For spørgsmål kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring fra Business Faxe på pf@businessfaxe.dk eller 61 37 94 23.