Indlæser Begivenheder

Byggetræf med fokus på udvikling og grøn omstilling

Vi inviterer dig til byggetræf, hvor vi samler lokale virksomheder til en dag med fokus på udvikling i branchen. Det bliver en eftermiddag, hvor vi udforsker og får indsigt i, hvordan bygge- og anlægsvirksomheder kan styrke deres arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling. Du vil også få konkrete råd til at implementere disse tiltag i praksis.

Hvad kommer vi rundt om?

Byggetræffet er en fantastisk mulighed for erfaringsudveksling og networking, og hvor vi har god tid til at tale med hinanden. Vi har sammensat et inspirerende program med fokus på perspektiv, erfaringer og praktiske tips.

Perspektiv:
Vi er privilegerede at have Jesper Salling Nielsen fra DI Byggeri med os til at give et indblik i branchens fremtidige retning. Større bæredygtighed tegner sig som en af de vigtigste trends, og vi ser frem til at udforske dette sammen.

Erfaringer:
Vi ser frem til at høre fra Finn L. & Davidsen i Haslev, hvor Stine Rix og Jonas Larsen vil dele virksomhedens erfaringer med at implementere grønne initiativer, store som små, for at udvikle deres forretning.

Praktiske Tips:
Endelig vil Ane Dolward fra Turisme Faxe, og med ekspertise i bæredygtighed i virksomheder, præsentere “Bæredygtighedshjulet”, som er et nyttigt værktøj til kortlægning af virksomhedens bæredygtighed. Mens Michael Elgaard fra Ressource City i Næstved vil dele praktiske tips til grøn udvikling.

Vi har placeret strategidagen i hyggelige og naturskønne rammer i Hotel Klinten i Rødvig Stevns, hvor vi samtidig får mulighed for at nyde stedets dejlige gastronomi.

Program

12.00
Ankomst

12.00-13.00
Der serveres en lækker frokost

13.00-13.15
Velkomst, præsentationsrunde og gennemgang af dagens program
v/ Peter Fjerring, erhvervskonsulent i Business Faxe

PERSPEKTIV

13.15-14.15
Hvor er bygge/anlægsbranchen på vej hen?
v/ Jesper Salling Nielsen, chef for Træsektionen – DI Byggeri

14.15-14.30
Kort pause

ERFARINGER

14.30-15.30
Bæredygtighed og grøn omstilling – praktiske erfaringer fra en stor virksomhed
v/ Stine Rix, kommunikations- og bæredygtighedschef, og Jonas Larsen, direktør for VVS på Sjælland, begge Finn L. & Davidsen, Haslev

15.30-16.00
Eftermiddagspause med kaffe/te og kage

PRAKTISKE TIPS

16.00-16.45
Præsentation af ”Bæredygtighedshjulet” – et redskab til kortlægning af virksomhedens grønne indsats
v/ projektleder Ane Dolward, Turisme Faxe

16.45-17.30
Sådan kommer din håndværksvirksomhed godt i gang med den grønne omstilling
v/ Michael Elgaard, daglig leder af Ressource City, Næstved

17.30-18.00
Pause

18.00-19.30
Middag, to retter: Forret og hovedret
Inkl. et glas vin eller en øl/vand

Efterfølgende er der mulighed for at forsætte drøftelserne under uformelle rammer og overnatte på Hotel Klinten med afrejse lørdag 25/5 efter morgenmaden (der er ikke program om lørdagen).

Målgruppe

Byggetræffet retter sig mod virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der ønsker at få indsigt i de krav og muligheder, som den grønne omstilling og behovet for større bæredygtighed stiller vores branche over for.

Arrangementet er relevant for både små og store håndværkere, entreprenører og byggefirmaer, ligesom det retter sig mod både mindre og lidt større virksomheder.

Pris

Prisen for deltagelse er: 985 kr. ekskl. moms. Hvis man ønsker at overnatte natten til lørdag 25/5, koster det 850 kr. ekstra for overnatning/morgenmad, så prisen inkl. overnatning er:
1.835 kr. ekskl. moms.

Prisen indbefatter undervisning inkl. diverse udleverede materialer, frokost fredag (inkl. sodavand), eftermiddagskaffe m. kage, middag fredag aften (inkl. et glas vin eller en øl/vand).

Deltagergebyret opkræves af Business Faxe i forbindelse med tilmeldingsfristens udløb den 1. maj 2024. Efter betalingen ved tilmeldingsfristens udløb kan deltagergebyret ikke forventes tilbagebetalt ved afbud.

Tilmelding

Tilmeld dig til Peter Fjerring senest den 1. maj på mail på pf@businessfaxe.dk 

Go to Top