Kom til Nytårskur 2024 hos Business Faxe

Business Faxe inviterer alle virksomheder i Faxe Kommune til Nytårskur 2024 tirsdag den 9. januar. På programmet er borgmester Ole Vive og Business Faxe med nytårstaler efterfulgt af Rytmekoret Gefion, som synger det nye år ind. Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 3. januar 2024.

Traditionens tro holder Business Faxe nytårskur for kommunes virksomheder og erhvervsliv, som alle er inviterede. Under Nytårskuren 2024 lægger Faxe Kommunes borgmester Ole Vive vejen forbi med en nytårshilsen, hvor han vil fortælle om kommunens ambitioner for 2024.

På programmet er også bestyrelsesformand Sten Corfix og direktør Tomas Legarth begge fra Business Faxe. De vil evaluere og gøre status over, hvad året 2023 har bragt samt se fremad og belyse Business Faxes forventninger og planer for det kommende år 2024.

– Vores samarbejde med Faxe Kommune om erhvervsservicen og erhvervsstrategien er blevet rigtig stærkt og skaber løbende gode resultater. Det stærke fundament skal videreføres til 2024, hvor også den nye erhvervsstrategi skal udarbejdes. Alt sammen med det mål, at vi skal gøre det endnu bedre for erhvervslivet i Faxe Kommune i 2024. Det ser jeg frem til at fortælle mere om under Nytårskuren 2024. Og så glæder jeg mig til at møde det lokale erhvervsliv og ønske dem godt nytår, siger Tomas Legarth direktør for Business Faxe.

Nytårshilsenerne sluttes af med tonerne fra Rytmekoret Gefion, som blandt andet synger ”Vær velkommen, Herrens år”.

Under nytårskuren vil der blive masser af tid til at netværke, og man vil blive budt på kransekage og bobler. Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding senest den 3. januar her på hjemmesiden under Arrangementer.

Program

  • Velkomst ved direktør for Business Faxe Tomas Legarth
  • Nytårshilsen fra Faxe Kommune ved borgmester Ole Vive
  • Nytårshilsen fra Business Faxe ved bestyrelsesformand Sten Corfix og direktør Tomas Legarth
  • Rytmekoret Gefion fra Faxe synger det nye år ind
  • Categories: Nyheder