Strandegård Gods

Strandegård ligger på Sydøstsjælland. Gården har navn efter sin beliggenhed tæt på Østersøen. Gårdens stuehus og avlsbygninger ligger smukt i landskabet omgivet af marker, hav og fjord, levende hegn og engdrag. Fra gårdens bygninger er der udsigt over Faxe Bugt og Præstø Fjord.

Gårdens historie kan føres tilbage til 1600-tallet. Området var dengang kronejord og tilhørte Kong Frederik den III. I forbindelse med afslutningen på svenskekrigene blev gården solgt til Oberst Axel Sehested. I de følgende årtier blev ejendommen handlet adskillige gange. I 1731 købte Otto Thott Strandegård. Ejeren hedder i dag Ivan Reedtz-Thott. Han bor på gården med sin familie og er fuldtidsbeskæftiget med driften af ejendommen.

Ejendommen består af 600 ha. landbrug og 700 ha. skov og naturarealer. Udover drift af land- og skovbrug udlejes tilhørende huse og gårde. Aktiviteterne omfatter også driften af den 4 stjernede campingplads Feddet Strand Camping og Feriepark, som flere år i træk er kåret til at være blandt Europas bedste campingpladser.

Kontakt

  • Direktør Ivan Reedtz-Thott
    St. Elmuevej 2
    4640 Faxe