Mega-Therm

Mega-Therm har udført varmebehandling for dansk industri siden 1977. Vores speciale er hurtig levering af mindre partier og særopgaver inden for alle gængse former for varmebehandlinger.

Leder du efter varmebehandling i form af udglødning, hærdning, indsætning, gasnitrering og induktionshærdning får du altid en hurtig og meget erfaren behandling af dine produkter hos Mega-Therm.

Inden for det seneste år har vi leveret over 70 % af vores ordrer på kun 3 arbejdsdage – i nogle tilfælde har vi varmebehandlet og leveret samme dag, som vi modtog opgaven.

Vi har stor succes med varmebehandling af små og mindre emner i store mængder, og vi har ofte en attraktiv løsning på akutte eller helt specielle opgaver inden for varmebehandling. Vores ekspertise bliver brugt både af rigtig, rigtig store og helt små virksomheder. Blandt vores kunder er vi kendt for at løse selv de mest specielle opgaver – uanset om det kræver, at vi skal have bygget en ny, midlertidig ovn for at løse dem.

Sætter du pris på, at det er den samme mand, du har lavet din aftale med, som varmebehandler og følger dine emner fra start til slut, er du kommet til det rigtige sted.

Højtemperaturteknik er også et af Mega-Therms specialer. Vi leverer næsten alt inden for varmelegemer, modstandstråd, isolering og industriel keramik. Vi renoverer og fremstiller også ovne og styretavler som specialopgaver.

Mega-Therm har desuden en afdeling for el-service, som udfører og vedligeholder el-installationer af enhver art for erhvervskunder.

Har du det lige som os, der mener, at samarbejde, kvalitet og holdbarhed har stor betydning ved opgaver inden for varmebehandling, højtemperaturteknik og el-service, så er Mega-Therm et rigtigt valg.

Kontakt

  • Direktør Aage Jørgensen
    Industrisvinget 3
    4683 Rønnede