Indlæser Begivenheder

Kom til MorgenForum på Gisselfeld Kloster

På programmet denne morgen er adm. direktør og godsforvalter for Gisselfeld Kloster, Jens Risom.

Få et unikt indblik i den erhvervsmæssige drift af en historisk virksomhed

Årets første MorgenForum byder på et unikt indblik i Gisselfeld Kloster – en stor virksomhed, der aktuelt beskæftiger 40 fastansatte.

Jens Risom, der er adm. direktør og godsforvalter, vil fortælle os om stedets mange forretningsaktiviteter, der omfatter landbrug, skovbrug, jagt, kulturelle aktiviteter og administration af en portefølje med 126 udlejningsejendomme. Den totale arealmæssige besiddelse er på knap 4.000 hektar – eller det der svarer til ca. 8.000 fodboldbaner!

Under MorgenForum får du her et indblik i vilkårene for at have en så alsidig forretningsmodel som Gisselfeld Kloster, og hvordan de arbejder målrettet for at udvikle og positionere sig til også at stå stærkt i fremtiden.

Arrangementet byder således på en spændende og unik indsigt i udviklingen af en stor lokal virksomhed og kulturinstitution. Samtidig får du rig mulighed for at netværke og lave forretninger på kryds og tværs.

Vi glæder os til at se dig den 7. februar på Gisselfeld Kloster kl. 07.00-08.30!

MorgenForum er for medlemmer af Business Faxe. Det er gratis, men kræver en tilmelding. Vil du prøve det af, inden du bliver medlem, er du velkommen.

Program

7.00-7.30
Ankomst, morgenkaffe og netværk

7.30-7.40
Velkomst
v/ Business Faxe

7.40-8.30
Erhvervsmæssige perspektiver på Gisselfeld Kloster & spørgsmål
v/ Jens Risom, adm. direktør og godsforvalter

8.30
Afrunding af arrangementet
v/ Business Faxe

Praktisk information

Mødet holdes på slottet. Parkering kan ske på den store p-plads over for hovedindgangen til slotsparken

Tilmelding senest den 1. februar

Tilmelding til MorgenForum den 7. februar

Medlem af Business Faxe? *

Vil du have besøg af MorgenForum?

Kunne du tænke dig at være vært ved én af vores MorgenForum, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring og hør nærmere. Værtsvirksomhederne sørger for morgenforplejning og lægger også lokaler til møderne. I form af ’Værtens kvarter’ får værten mulighed for at fortælle om sin virksomhed, markedet eller anden aktuel information.

Kontakt Peter Fjerring på telefon: 61 37 94 23  eller e-mail: pf@businessfaxe.dk.

Go to Top