

Rådgiverforum 2025 i Business Faxe
11 juni kl. 15:00 - 19:30
| FreeVi stiller skarpt på samarbejdet i den lokale rådgiverbranche
Business Faxe indbyder lokale rådgivere til en eftermiddag, hvor vi stiller skarpt på samarbejdet i den lokale rådgiverbranche.
Hvorfor deltage?
Vi ønsker at opbygge og styrke båndene mellem vores erhvervsliv og de lokale rådgivere. Vi tror på, at det vil være til gavn for begge parter.
Bliv inspireret og få tanket op med ny viden. Samtidig får du mulighed for at lære andre gode medarbejdere i den lokale rådgiverbranche at kende.
Hvad kan du forvente under rådgiverforum?
Mødets første del giver os nogle inspirerende input til vores arbejde. Vi har inviteret Microsoft til at give os et perspektiv på, hvordan vi som rådgivere kan styrke udviklingen i virksomheder.
Vi kender alle Microsofts programmer, men derudover besidder Microsoft også en stor indsigt i forskellige aspekter af digitalisering i virksomheder – også i de mindre virksomheder. Det gælder bl.a. potentialet inden for kunstig intelligens (AI), både for medarbejdere og virksomheder, hvor sikkerhed også er et vigtigt aspekt. Vi får fornøjelsen af at have Nina Due og Marc Eliot Johansen fra Microsoft på programmet – de vil dele deres viden om digitalisering i virksomheder og lægge op til debat om emnet.
Mødets anden del består af et netværksforum med en række workshops om forskellige temaer i relation til rådgiverbranchen. Hver deltager får mulighed for at deltage i tre workshops i løbet af halvanden time, og der vil være god mulighed for, at vi får talt med hinanden og udvekslet erfaringer.
Mødets tredje del er ganske enkelt, at vi spiser til aften sammen. Business Faxe er vært for en let anretning.
Vi definerer rådgiver bredt
Rådgiverforum er for dig, der er advokat, revisor, bogholder, rekrutteringsfirma, bank eller selvstændige konsulent inden for forretningsudvikling, ledelse/HR, kommunikation/markedsføring mv.
Program
15.00-15.30
Ankomst – der serveres kaffe/te
15.30-15.45
Velkomst
v/ Peter Fjerring, Business Faxe
15.45-16.45
Dansk erhvervsliv under forandring. Hvordan vil digitalisering styrke virksomheders forretnings-udvikling og fornyelse – f.eks. i forhold til potentialet inden for kunstig intelligens (AI)? Og hvordan ser rådgiverens rolle ud i den forandring?
v/ Nina Due, direktør for Små & Mellemstore Virksomheder, og Marc Eliot Johansen, Lead for Danmark & Island, Små & Mellemstore Virksomheder – begge fra Microsoft
16.45-17.00
Pause – der serveres kaffe/te og kage
17.00-18.30
Netværksforum
Denne del består af et format med en række workshops om forskellige temaer i relation til rådgiverbranchen og med tre runder, så hver deltager får mulighed for at deltage i tre workshops.
18.30-19.15
Fælles aftensmad
Business Faxe er vært for en let anretning
19.15
Afrunding af arrangementet
Alt det praktiske
Tilmelding: Senest den 5. juni 2025
Spørgsmål: Kontakt Peter Fjerring på 61 37 94 23 eller pf@businessfaxe.dk