Virksomhedsbesøg med borgmesteren – marts 2021

Borgmester Ole Vive og erhvervsdirektør Tomas Legarth besøger hver måned, når det er muligt, en række lokale virksomheder for at få et større indblik i, hvad der rør sig i det lokale erhvervsliv.
Vækst og udvikling i det lokale erhverv er essentielt og borgmesterbesøgene er én af måderne, Kommunen og Business Faxe sammen møder, lærer og forstår det lokale erhvervs muligheder og udfordringer.

Borgmester Ole Vive og Erhvervsdirektør Tomas Legarth finder det vigtigt, at hjulene holdes i gang trods Corona-situationen. Det er en virkelighed vi må lære at leve med et godt stykke ud i fremtiden. Vi finder nye veje under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, hygiejne mv. Erhvervslivet og samfundet kan og må ikke gå i stå, derfor har Ole og Tomas også genoptaget virksomhedsbesøgene sammen.

Borgmester Ole Vive og direktør Tomas Legarth har nu taget hul på deres 4. år med virksomhedsbesøg sammen.


Der er travlhed, men det betyder ikke at borgmester Ole Vive og direktør Tomas Legarth ikke har besøgt virksomheder sammen – tvært imod.

For der er stadig mange og interessante virksomheder at besøge og senest har vi været hos:

  • I marts besøgte de All-Sign, hvor Elo tog imod og fortalte om virksomhedens etablering, de mange store gode kunder og planerne for fremtiden, også ifht domicilet på Finlandsgade
  • Turen gik videre til LEBA Innovation der med mere end 15 medarbejdere, er en meget interessant virksomhed, der udvikler, designer og sælger opbevaringsløsninger til IT og er godt på vej ind på bla. det tyske marked.
  • Hos CAVATO, tog indehaver Steven og hans bror Chris imod. De forhandler mindre entreprenørmaskiner og robotplæneklippere. Virksomheden er forholdsvis ny, men går strålende trods Corona og leveringsvanskeligheder.
  • Dagen sluttede hos Infrateam med indehaver Jeppe i spidsen for de mere end 10 super dygtige IT-folk, der driver IT for både store og mellemstor virksomheder. Alt sammen noget vi kan være super stolte af lokalt.

Vi glæder os til at følge og understøtte hele det lokale erhvervsliv i deres bestræbelser på vækst og udvikling.

Også din virksomhed er vigtig for lokalområdet, så kontakt Business Faxe, hvis du har behov for sparring eller gerne vil have et besøg af Business Faxe.
Læs mere her