Sådan får du 100.000 kr. til digital omstilling

Sådan får du 100.000 kr. til digital omstilling

Mange små og mellemstore virksomheder som står med den udfordring, at de gerne vil udvikle sig i en mere digital retning, men mangler ressourcer – både tid og penge – til at komme i gang. Fordi digital omstilling kræver ofte rådgivning. Gennem Erhvervsstyrelsens støtteordning SMV:Digital kan du lige nu søge om et tilskud på 100.000 til ekstern rådgivning.

Støtteordningen er en del af regeringens ”Strategi for Danmarks digitale vækst”, der har til formål at fremme digitaliseringen i landets mindre og mellemstore virksomheder. Fristen for at søge er den 10. juni 2019. Læs mere om, hvem der kan søge, og hvordan du gør.

Tilskud til privat rådgivning

Nu kan du ansøge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning om digital omstilling af din virksomhed. Det kan fx være tilskud til private rådgivningsforløb vedrørende afklaring af digitale muligheder, udvikling af business cases eller implementering af nye teknologier og løsninger.

Tilskudspuljen på 12,7 mio. kr. til rådgivning om digital omstilling udmøntes efter først-til-mølle-princippet og lukker senest den 10. juni 2019. En ny tilskudspulje lanceres efter sommer. Du kan med fordel kontakte dit Erhvervshus for at få sparring på dit projekt og din ansøgning.


Hvem kan søge om midler?

For at komme i betragtning skal din virksomhed leve op til følgende kriterier:

  • Er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV-status)
  • Har minimum 5 fuldtidsansatte og har dansk CVR-nr
  • Har afsat ressourcer til at implementere ny teknologi i virksomheden
  • Har vækstambitioner og ønske om at forbedre jeres produktivitet.

Læs meget mere her