Så blev de sidste tre nominerede til årets erhvervspriser 2022 fundet

Ved årets Erhvervsprisuddeling 2022 hædres det lokale erhvervsliv med fire priser. Nu er de tre nominerede til Faxe Kommunes Virksomhedspris 2022 fundet. Det betyder, at alle 12 nominerede til de fire priser er på plads. Erhvervsprisuddelingen kommer til at foregå på Rønnede Kro den 23. november.

De nominerede er…

For at komme i betragtning til en af priserne skulle virksomhederne indstilles, og en række kriterier skulle være opfyldt.

Faxe Kommunes Virksomhedspris 2022, som uddeles af Integrations & Beskæftigelsesudvalget, går til en virksomhed, som gennem rekrutteringssamarbejde med jobcenteret, tilpasser jobfunktioner og ser muligheder med udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og ikke fagbetegnelsen. Og derved øger rekrutteringsmulighederne ind i virksomheden.

I denne kategori er de nominerede: Spirekassen, LK Group ApS og Autismetilbuddet Haslev ApS.

Prisen for Årets Virksomhed 2022, som er sponsoreret af Sparekassen Sjælland-Fyn, går til en virksomhed i positiv vækst, der har visioner for fremtiden, er en aktiv ambassadør for Faxe Kommunes erhvervsliv og skaber arbejdspladser og tager et socialt ansvar.

I denne kategori er de nominerede: JHH Entreprenør ApS, BeGreen A/S og Willbrandt Gummiteknik A/S.

Prisen for Årets Iværksætter 2022, som er sponsoreret af Beierholm, går til en nyetableret og innovativ iværksættervirksomhed, der er kommet godt fra start, og som juryen vurderer har potentiale for fortsat udvikling og vækst.

I denne kategori er de nominerede: Mobil-saunagus.dk, Werner Boliger og Murermester Drews.

Prisen Årets Turismepris 2022, som er sponsoreret af Møns Bank, går til en virksomhed, kulturinstitution eller ildsjæl, der bidrager til udvikling og vækst i det lokale turismeerhverv og øger innovationen og professionalismen med initiativer eller indsatser, der sætter Faxeområdet på landkortet som destination.

I denne kategori er de nominerede: B&W Live, Østsjællands Museum/Geomuseum Faxe og Hjortholms Bistro No1.

Kom med til Erhvervsprisuddelingen 2022

Business Faxe glæder sig til at kunne afsløre de fire vindere og fejre det lokale erhvervsliv til årets Erhvervsprisuddeling. Det sker med spændende prisuddelinger, inspirerende oplæg, lækker middag med gode vine og sidst, men ikke mindst masser af netværk og hygge.

Erhvervsprisuddelingen finder sted på Rønnede Kro den 23. november kl. 17.00, og har man ikke allerede tilmeldt sig, så kan man gøre det her på Business Faxes hjemmeside under Arrangementer eller via linket her.