MorgenForum vender tilbage!

Når vi afvikler 2021’s første MorgenForum, tirsdag den 2. februar, er det baseret på vores ukuelige ønske
om at blive ved med at levere et uomgængeligt netværks- og informationsmøde. Og alligevel sikrer vi, at
vi lever op til de regler, der er gældende lige nu:

  • Mødet afholdes på skift hos forskellige virksomheder med udgangspunkt lokalområdet.
  • Mødet består af en kort intro af nye deltagere, Værtens ord, et kort indlæg og 25 minutters netværk.
  • Mødet kører i 3 intervaller med 10 gæster i hvert interval;
    07 – 07:45 & 08 – 08:45 & 09 – 09:45

Forplejningen begrænses til kaffe og vand.

Vi har endnu ikke aftalt værtskabet for første møde, men vi regner med at det bliver en af de mange
virksomheder, som vi desværre måtte skuffe i år. Men kontakt gerne mødeleder Kurt Skjold, som netop går og leder efter et møde.


Når verden bliver mere normaliseret, når livet igen bliver lidt friere og når vi igen må være flere end 10 personer samlet, dropper vi intervallerne.

Og det er rigtig dejligt at kunne skrive ’vi glæder os til at se jer igen i 2021!’ Altid og som aldrig før.

Spørgsmål og kommentarer: Erhvervskonsulent Kurt Skjold, mobil 6137 9423, mail ks@businessfaxe.dk