Mød: Østsjællands Museum

”Vi har brug for mennesker, der ved mere om forskellige emner end os selv, og som kan tage én med ind i den indsigt.”

I denne måned skal du møde intet mindre end et lokalt og statsanerkendt museum, der arbejder med både nyere tids historie, geologi og Den Kolde Krig. Der er selvfølgelig tale om Østsjællands Museum.

Østsjællands Museum består af hele tre lokationer, Geomuseum Faxe, Koldkrigsmuseum Stevnsfortet og Kulturmuseum Øst. Ansvarlig for det hele er direktør Peter Gravlund Nielsen, som betegner sig selv som et vaskeægte museumsmenneske, både fagligt og privat. Og med det hele menes der virkelig det hele, og det er ikke så lidt endda. Østsjællands Museum står nemlig for både indsamling, forskning og formidling af kalklandets geologi og nyere tids kulturhistorie, inklusive koldkrigsfæstningen Stevnsfortet.

I dette virksomhedsportræt vil vi komme nærmere ind på, hvad de tre destinationer har at tilbyde, men også hvordan det er at drive en kompleks virksomhed, som er en selvejet institution med forud angivne rammer, fondsbevillinger, egen indtægt, frivillige, ansatte, forskning og events.
Læs med og bliv beriget.


Peter Gravlund Nielsen kan rigtig godt lide museer, og han synes faktisk, at Østsjællands Museum er et af de mest spændende museer overhovedet. Han er oprindeligt uddannet biolog, og har en ph.d. i evolutionsbiologi, og har derudover arbejdet som forsker i mange år. Senere i sin karriere har han også bevæget sig mere ind på formidling og udstilling, og inden han blev direktør for Østsjællands Museum, var han ansat som forskningschef på Den Blå Planet.

En af grundene til at Peter finder Østsjællands Museum unikt og anderledes, skyldes blandt andet sammensætningen af Den Kolde Krig og det unikke Stevnsfort, Geomuseum Faxe (som ligger på kanten af Faxe Kalkbrud), og så Kulturmuseum Øst som har med nyere tids historie at gøre.
”De tre steder ligger, hvor tingene sker. Du kan i København godt fortælle om fossilefund fra Faxe Kalkbrud, om livets tilbagevenden, eller den store uddøen, men det er lige her beviserne er. Det samme gælder Den Kolde Krig. Du kan godt fortælle om det inde på krigsmuseet i storbyen, men det er her, det militærhistoriske bevis er, og lige præcis den autentiske oplevelse kan ikke findes andre steder. Det er fascinerende, og det bliver meget mindre støvet. Det må faktisk godt være sjovt at gå på museum.

Det tredje ben i/på taburetten, Kulturmuseum Øst, formidler nyere tids historie, men hvad er det lige? Vi kan starte med at definere ’nyere tid’, og det er bestemt som værende fra år 1660 og op til i dag. Det er altså hele historien om det samfund, vi i dag lever i. Peter pointerer, at det er lige så relevant, hvad der er sket for tyve år siden, som hvad der skete for 300 år siden. Derudover er det også meget tydeligt, hvordan man kan drage paralleller til nutidens situationer.

Et tema kunne for eksempel være, hvordan mennesker finder på alternative løsninger i fælles kriser. Fx rødspætteskind til sko i stedet for læder under 2. Verdenskrig. Faldskærmssilke som bryllupskjole, fordi det ikke var muligt at få fat i andet stof. Eller i dag, hvor vi er begyndt at tage klimakrise mere alvorligt, og måske er begyndt at ændre adfærd ved ikke at smide så meget ud, og ved at spise mindre kød. Præcis de to ting var helt essentielle under krigen, altså genbrugstanken og det begrænset kødindtag – der kan vi virkelig spejle os i besættelsestiden.

Der kan også trækkes paralleller til den nuværende Coronakrise, hvor Staten griber ind i hverdagslivet med særlige beføjelser og begrænsninger for borgerne. Her kommer begrebet samfundssind for alvor op i vælten, ligesom det gjorde under 2. Verdenskrig.

En af de ting Kulturmuseum Øst netop kan, er at fortælle sådanne historier, og så er de endda alle fortalt med udgangspunkt i lokalområdet.

Hvem er menneskerne bag Østsjællands Museum?

Som statsanerkendt museum har Østsjællands Museum et job at udføre for staten, og det job får de naturligvis penge for, ligesom de får tilskud fra de to kommuner de primært dækker, altså Faxe og Stevns. Helt praktisk så sidder administrationen fysisk på Kulturmuseum Øst på Rådhusvej i Faxe, men Østsjællands Museum er, som nævnt, fordelt på tre lokationer.

De hører under museumsloven, og har derfor meget præcise rammer for deres arbejdsopgave, som skal dække de tre områder; geologi, Den Kolde Krig og nyere tids historie i lokalområdet. Alle tre områder har de en forpligtigelse til at formidle til befolkningen.
Det er desuden et krav, at der forskes, og at deres samlinger skal håndteres efter strenge krav, hvor alt fx skal registreres i et specielt computerprogram. Derudover skal alt naturligvis behandles, så det kan holde i flere hundrede år frem, og samlingerne skal desuden også blive ved med at vokse.

Østsjællands Museum har tre forskere, som er inspektører og fagfolk, én til hvert område. To af dem har allerede en ph.d., og den sidste påbegynder sin næste år. Som et af de få museer i Danmark, vil alle deres inspektører derefter have en ph.d.-grad.

Når jeg spørger Peter, hvem de er, udover de tre forskere, nævner han allerførst den voksende gruppe af frivillige. De er nemlig helt afgørende for, at mange dele af museet fungerer optimalt. De har blandt andet fantastisk dedikerede amatørgeologer, som bruger meget tid på at finde fossiler.

Det samme er gældende på Stevnsfortet, her er det bare tidligere tjenestegørende i søværnet og luftværnet, som hjælper med viden og historier. Nogen af dem har betjent lignede udstyr, hvilket er meget værd, da en samling og tilhørende forskning jo også handler om, hvad der reelt er foregået på stedet. Der er også blevet indsamlet historier og lavet en podcast, der hedder Stemmer fra Den Kolde Krig, som er meget spændende.
Derudover hjælper de frivillige også med at vedligeholde, flytte rundt på ting, male og ordne samlingerne.

Derudover har museet en hær af guider tilknyttet, som giver deres gæster fantastiske oplevelser, både i Kalkbruddet, på Stevnsfortet og på Kulturmuseet. På Stevnsfortet er næsten alle guider nogen, der har været tjenestegørende under Den Kolde Krig. Én har fløjet F16, én har stået med missiler, og deres personline vinkler er med til at gøre turene helt unikke.

Derudover er der ca. 15 ansatte, som varetager praktiske opgaver, betjener kassen, står for booking, salg, presse og events. Øverst er direktionen, som består af Peter og en vicedirektør, og allerøverst er bestyrelsen.

Hvem går på museum?

Da året 2020 startede så planerne en del anderledes ud, end det endte med. Østsjællands Museum har måttet udsætte og aflyse planlagte åbninger, og da de endelig åbnede, var det nærmest i stilhed for at undgå at skabe sammenrend.
Der var blandt andet planlagt en stor udstilling kaldet ’Dinosaurer Liv’ i april. Men selvom det ikke gik som forventet, er det stadig gået godt, da sommeren, og især juli måned, satte besøgstalsrekord.
De endelige besøgstal er ikke helt talt op, men Peter regner med at nå op på det antal, som var budgetteret inden Corona – de er bare fordelt meget anderledes end forventet. Vi ender med lidt lavere besøgstal end budgetteret.
Østsjællands Museum har ikke været helt så ramt som mange andre museer, da de ikke er så afhængige af udenlandske gæster, og de er i forvejen indstillede på at have stille perioder. De valgte derfor ikke at sende nogen hjem, men de har fået kompensationer for faste udgifter. Peter synes da også, at der har været enkelte gode ting af tage med sig: ”Vi har opdaget at vi kunne ting, vi ikke har troet vi kunnet, og har prøvet ting af, vi ikke ellers ville have gjort.”

Som udgangspunkt er hele befolkningen deres målgruppe. Med det sagt så er det ikke muligt at ramme alle målgrupper med alle udstillinger, og der er også en gruppe, der faktisk går på museum helt af sig selv.
Det er klart, at når de laver en udstilling om dinosaurernes liv, så ved de godt at deres største målgruppe er børn og børnefamilier. På Stevnsfortet er der en overvægt af mandlige gæster, noget meget få andre museer kan prale af.
Kulturmuseum Øst, som har udstillinger om nyere tid, har samtidigt hele tiden et meget lokalt islæt, og her prøver man derfor at ramme på tværs af alder, og i stedet ramme lokalt og måske på tværs af flere generationer. Hvis man for eksempel ser den nuværende udstilling sammen med sine bedsteforældre, er der meget at fortælle og lære om hinanden på tværs af generationer, og med koblingerne til nutidens kriser er udstillingen også relevant for unge mennesker i dag. Og især unge mennesker er notorisk svære at få på museer.
Derfor har de også en skoletjeneste, der udvikler sig fantastisk. Det indebærer, at de har en række tilbud til skoler, hvor de kan komme her og gøre praktiske ting, som de ikke kan på skolen, og møde fagligheder, som de ikke kan træffe på skolerne.

Selvom Østsjællands Museum er statsfinansieret og får tilskud fra kommunerne, er de også en almindelig nonprofit virksomhed, der har en kommerciel indtjening. Hvis det går godt for museet, har de flere penge at gøre godt med, og ligeledes den anden vej rundt. Hvis de laver spændende udstillinger og events, og har mange besøgene, tjener de flere penge. De må selv bestemme, hvordan de løser deres opgave, men der bliver dog holdt godt øje med dem og med, hvordan de forvalter deres penge og tid.

Udover deres egen indtjening og statsstøtten så er de stadig afhængige af eksterne fonde, og er meget taknemmelige over, at andre virksomheder vil støtte deres virke.

Et museum skal hele tiden forny sig, både igennem udstillinger, tiltag og events. Som udgangspunkt løser personalet denne opgave sammen. På Østsjællands Museum er de alle sammen blæksprutter, og alle og enhver i organisationen kan stå med en skruemaskine og en pensel, når der skal laves en udstilling.

Så hvordan ser et årshjul ud på Østsjællands Museum? Det ville være optimalt, hvis der var nye udstillinger hvert år, men det kan være svært at løfte, når man er et lille sted, og har hele tre udstillingssteder. Derudover er det også muligt at leje udstillinger. ’Dinosaurer Liv’ er for eksempel en lejet udstilling, som skal afleveres tilbage. ”Det er en del af det at holde et museum levende. At kunne opretholde besøgstallet. Man kan ikke bruge to år uden events eller nye udstillinger til at udarbejde en ny udstilling, for når man så var færdigt, havde folk glemt at man eksisterer. Der skal holdes et kontinuerligt udbud. Vi spiller fodbold, mens vi lægger græsset.”

Derfor skaber de i stedet forskellige events som for eksempel fossiljagter, metaldetektorevents og meget andet. De har også planer om at åbne en fossilgruppe, som inviterer alle borgere ind, som synes det kunne være spændende at komme på fossilagt, men som også gerne vil have hjælp fra nogen, der ved hvad man skal gøre, og som kan fortælle om de fund de finder. De laver foredragsrækker med alle mulige emner og temaer. De har også en masse gode ideer, der står på spring, så snart Corona ikke er så aktuelt mere. For eksempel har de en ide om en repair shop, et vintagemarked og sågar et helt rum, hvor borgere selv kan skabe deres egen udstilling.

Et museum handler om mere end en betinget opgaveløsning. Det handler om mere end at formidle bestemte perioder og viden. For Peter handler det også om dannelse. Et ord der nogle gange kan være lidt støvet, og det er måske ikke altid in at snakke om.
”Det er ikke et buzzword, men det er et rigtig interessant ord, og en af grundene til at museer er her. For og så kan man kalde det spændende fortællinger, eller indsigt eller hvad man vil, men det handler om i bund og grund om dannelse. At forstå den verden der er omkring os, og få indblik i den. Vi har brug for mennesker, der ved mere om forskellige emner end os selv, og som kan tage én med ind i den indsigt.