Mød: Karise Permatopia

Denne måneds virksomhed er faktisk en forening, og man skal tage en dyb indånding, før man begynder at fortælle historien om Karise Permatopia. Der er nemlig mere end almindelige store tanker bag foretagende, og det har været en lang proces for at komme dertil, hvor de er nu. Nemlig at være et stort, moderne økosamfund – Intet mindre end et selvforsynende, børnevenligt landbrugs- og bofællesskab.

Du har sikkert hørt om det nye økosamfund midt i Karise, men måske uden rigtig at vide, hvad det gik ud på, eller hvad det indebar. Glæd dig, for i denne måned, kan du læse og lære mere om hvem og hvad Karise Permatopia egentlig er, og hvorfor de er så spændende.
Jeg har interviewet bestyrelsesformand Suzanne Darmer, som selv bor i Permatopia, og som har været med i projektet siden 2014, hvor hun hørte om det til et informationsmøde i Kulturhuset Leopold.

Men lad os starte med selve navnet. Perma betyder ”selvbærende” eller ”permanet” og topia betyder ”et sted” af græsk topos, så direkte oversat er Permatopia betegnelsen på et vedvarende sted. Permatopia bygger på Permakulturelle principper og som navnet siger, betegner et vedvarende kultursystem.

Karise Permatopia er dog ikke bare en forening med et flot navn, det er også en ambitiøs fællesdrøm om en bæredygtig fremtid. En drøm som nu er blevet til virkelig, og udleves af de ca. 220 mennesker, der lever der. Det er også fortællingen om, hvordan vision og virkelighed mødes, og hvordan det lykkedes at samarbejde, finansiere og skabe noget helt nyt og uprøvet.

Oprindeligt blev Jørselvlyst ejet af en økologisk landmand. Han havde en drøm om at bygge økologiske andelsboliger på en del af sin grund. Efter dennes død i 2009 blev denne drøm spiren, der senere inspirerede en gruppe professionelle folk i regi af andelskassen JAK, der videreudviklede tankerne til konceptet bag Permatopia. I den tidlige fase var Mikkel Klinge Nielsen projektleder på udviklingen i samarbejde med House Arkitekter, der tegnede husene; Danakon, der udviklede forsyningsanlægget i samarbejde med Kennet Hapsøe, der sidder i den nuværende bestyrelse og er bebeboer i Permatopia, samt forskellige økologiske og perkulturelle landbrugsrådgivere, der var med omkring landbruget, herunder blandt andet Bodil Kringel der også er beboer i Permatopia.

De første informationsmøder om Permatopia blev holdt i foråret 2014. Det var her at Suzanne første gang hørte om Permatopia og meldte sig ind i etableringsforeningen og kort tid efter blev valgt ind i bestyrelse i posten som formand. Etableringsforeningen KPO (Karise Permatopia Opskrivningsforening) er den forening, der har fået projektet realiseret gennem 4 års intenst arbejde fra færdig skitseret plan, gennem finansieringsgodkendelse, udbudsfase og byggeproces. Permatopia består af 44 almene lejeboliger, 23 ejerboliger og 23 andelsboliger. Lejeboligerne er ejet af Sydkystens Boligselvskab administreret af KAB.

Det har været et kæmpe arbejde og en lang proces med mange juridiske krøller, fordi der ikke er lavet sådan et projekt før, i den her størrelse. Der har nærmest skulle skrives et par love om, før det hele kunne lade sig gøre.

Helt fra starten i 2014 blev der etableret en række arbejdsgrupper, der var med til at udvikle og etablerer de forskellige enkeltdele i Permatopias omfattende helhed. Det er al den frivillige arbejdskraft og den visionære iværksætterånd, der har gjort det muligt at skabe Permatopia.

En kold december dag i 2016, var de finansielle og juridiske aftaler endelig så langt, at det første spadestik kunne tages. Da var der lavet bindende aftaler på alle boliger. Processen viste lidt om, hvor populært og dragende stedet var og er. At så mange mennesker var villige til at engagerer sig, både følelsesmæssigt, men så sandelig også økonomisk, i et projekt de slet ikke vidste, hvordan ville ende, eller hvornår det hele kom på plads.
Som en lille fun fact kan jeg også fortælle, at undertegnede var med til første spadestik en kold efterårsdag i december 2016.

Forening og økonomi:

Hvordan fungerer livet så i praksis i et økosamfund? Hvor meget er fælles, og hvor meget er individuelt, og hvordan er foreningen bygget op?
Som i mange andre foreninger er der øverst en bestyrelse, i dette tilfælde faktisk to bestyrelser. En KPO-bestyrelse som står for alt med byggeriet af husene, og en KP AMBA som dækker forsyning, landbrug og fællesgård. Derudover er der bestyrelser for Ejerforeningen, Andelsforeningen og lejerforeningen.

Folkene i Permatopia har gjort meget ud af organiseringen af fællesskabet, både socialt og arbejdsmæssigt. For nylig har de etableret en Hovedkreds, som består af to fra hvert arbejdsområde og KPO- og AMBA bestyrelsen, 18 personer i alt. De forskellige arbejdsteams er inddelt i seks overordnede områder; landbrug, økonomi, fællesarealer, forsyning, fællesgården og social bæredygtighed. Hver gruppe har mandat til at tage beslutninger, der får deres ansvarsområde til at fungere. Den overordnede økonomi bliver koordineret af bestyrelserne i samarbejde med økonomigruppen og Hovedkredsen har til opgave at holde visionen og være med til at træffe beslutning om hvad der er need to do og nice to do. Det sidste må her i den første tid ofte udskydes indtil need to do er klaret.

Alle voksne der bor i Karise Permatopia, er med i en eller to arbejdsgrupper. Det er indbygget i fællesskabet, at man engagerer sig og deltager i frivilligt arbejde – og alle, der bor i Karise Permatopia, indgår i fællesskabet. Man vælger i stor udstrækning selv hvor man vil arbejde, da holdningen er, at frivilligt arbejde, skal være lystbaseret, samtidig med at det understøtter og muliggør levevisen. Nogle gange kræver fællesskabet, at der er større opgaver, hvor alle hjælper til.

Hvis man allerede nu synes det må lyde ambitiøst, at få så mange mennesker til at enes og leve under de samme betingelser, så bliver det faktisk kun mere komplekst. Karise Permatopia har nemlig også en fordelingsnøgle, som de beboer deres 90 boliger efter. Beboerne er derfor fordelt sådan, at 10 % er ældre, 30 % er midaldrende, 40% er børnefamilier, og 20% er unge eller uden børn.

Det betyder også at man ikke bare lige kan finde sin egen afløser, hvis man ikke vil bo der mere. Der er derfor en venteliste, som lige nu er ved at blive revitaliseret. Den skal deles op i en interesseliste, en venteliste og en boligtildelingsliste. Lige nu står der omkring 1100 på ventelisten, men det er ikke alle 1100, der er aktive og klar til at flytte ind, listen fortæller viser hvor mange mange der har skrevet sig op siden 2014. Der er fem boligstørrelser, men ellers er husene ens. Den største bolig er 126 kvm, den mindste lejebolig er 76 kvm. Hvert hus er omkranset af 4,3 meter jord foran og 4,5 meter bagved.

Husene er 2020 huse, der derudover opfylder en række miljøkrav. De er i videst muligt omfang opført i bæredygtige materialer, herunder kan nævnes træuld og papirulds isolering, yderbeklædning af linolie malet nordisk fyr. Alle indre overflader er malet med naturmaling og loftpladerne er troldtekt, der gør akustikken vældig behagelig, selvom der er 7 meter op til kip i hovedrummet.

Forsyningen:

Forsyningsanlægget er et sindrigt system med egen vindmølle, jordvarmeanlæg og stor opmagasinerings termotank. Jordvarmeanlægget består af 8 km nedgravede slanger i jorden mellem gården og husene. Slangerne bliver opvarmet af jorden, som i sidste ende opvarmes af solen om sommeren. Jorden fungerer som et stort solvarmeanlæg, om sommeren ligger temperaturen på omkring 10-12 grader og under en kold vinter kan den nå ned på minus 4 grader. Den store speciel byggede Varmepumpe, omskaber varmen fra jorden til energi, der bliver til varme i alle Permatopias huse, samt varmt vand i bruserne. Den store termotank rummer 100.000 l vand, vandet er inddelt i forskellige varmezoner og kan opmagasinere energi som varme, når vindmøllen producerer overskydende energi. Vindmøllen er en brugt vindmølle, som Permatopia har købt i Jylland. Den laver mellem 0-400% af Permatopias energiforbrug, alt efter hvor meget vind der er. Alt teknisk i Permatopia styres fra teknikrummet, hvor den store varmepumpe, samt varmtvandsbeholdere og andre tekniske sager er placeret. Der er så vidt vi ved ikke noget større anlæg, konstrueret på denne måde i hele Europa.

Permatopia er koblet til Karises vandværk, men husene er konstrueret sådan, at der opsamles regnevand fra tagene. Regnvandet bruges til toiletskyl og vaskemaskiner, på den måde spares der på vandressourcerne.

Landbruget:

Økologi, selvforsynende og permakultur. Hvordan forenes det hele, og bliver til en virkelighed man kan leve af? Karise Permatopia breder sig over ca. 29 hektar, som er groft inddelt i tre felter. Det ene er den ovenstående bebyggelse, den anden del er skov, og den sidste er landbrug.

Landbruget er en væsentlig del af økosamfundet, da den på sigt skal gøre dem selvforsynende, bidrage til økonomien, og er i samspil med forsyningsanlægget er grundlaget for visionen om et permakulturelt ressourcekredsløb. Derfor er den eneste, der pt får løn i Karise Permatopia, den økologiske landmand Morten Krohn, som er ansat af foreningen.

For at starte fra en ende af, blandt de mange tiltag og projekter der er i gang, så er der blandt andet kolde, uopvarmede drivhuse, som er beskyttet for vind og vejr, og hvor der kan dyrkes grønt i en længere periode end ude på marken. Man plukker ikke selv, da det er en stor økonomi, og det er nødvendigt at vide, hvor meget der bliver brugt, og hvor meget der bliver solgt. Dette er et godt eksempel på et moderne bofællesskab. Værdierne er tydelige, men ligeledes er praktikken og ikke mindst økonomien.  Så man går altså ind og ser billeder af dagens høst, og så kan man bestille sine varer. Om morgenen kommer høstholdet og ser, hvad der er bestilt og pakker det i kasser. Beboerne har mulighed for at bestille sæsonens grøntsager gennem en netbutik. De har også en lille butik, hvor man kan købe andre økologiske varer og især særlige rengøringsmidler. Det er ret vigtigt for systemet, at man ikke bruger den forkerte kemi. De har to store kølecontainere, hvor grønsagerne opbevares.
De leverer faktisk allerede grøntsager til restaurant H15 i København.

En anden unik ting ved Permatopia er deres pilerensningssanlæg, som er verdens største lukkede pilerensningsanlæg. I bofællesskabet har de separationstoiletter, det vil sige de adskiller urin fra mørk slam og badevand. Det mørke slam bliver ledt fra rør i husene ned til tanke under jorden.  Først til en kæmpestor tank, der er 12 meter dyb. Der kan være ca. et døgns affaldsvand. Hver gang den fyldes op, ledes vandet videre til ti mindre tanke. Hver gang de er fyldt op, ryger det over i den næste og næste. Dermed falder de tunge ting ned til bunden for hver tank. Til sidst er det helt flydende og så er kun næringsstofferne tilbage.  Næringsstofferne er gode for planterne, men man kan ikke bare hælde det ud over markerne, derfor bliver det til sidst ledt ud i anlægget i jorden under piletræerne, som derefter kan leve af det berigede vands næringsstoffer og mineraler. Hvert andet år skæres træerne ned og bliver lavet til flis, som bliver tilført komposten. Når der er komposteret spredes det til sidst ud over marken – og på den måde bliver jorden beriget, og cirklen sluttes. Det handler om cirkulært og bæredygtigt forbrug. Når man tager noget fra jorden, skal man også give tilbage.

Lige nu er Karise Permatopia et økologisk landbrug, som gerne vil udvikle videre på deres tanker om permakultur. I permabede skal man ikke ned i jorden, man bygger højbede hvor man kan plukke grøntsager fra. De har et eksperimenterende område med permanente bede, hvor de afprøver ting og gør sig erfaringer. Da der aldrig før er lavet permakultur landbrug i så stor målestok.
I sidste uge fik de også en flok moskusænder, der indgår i systemet på den måde at de spiser skadedyrene og gøder jorden.

Udover økologi handler det også om at søge gamle og næringsfyldte sorter, der bedre trives i klimaet, og som på længere sigt giver mere næring. De har selvfølgelig også bistader og en frugthave, hvor de har plantet 220 træer. Fra haven kan man ydermere se deres egen vindmølle, som de sælger overskydende energi fra, men har også mulighed for at lagre en del af det til senere brug.

Loen:

Når man bor i et fællesskab, har man også brug for et sted hvor man kan mødes. En ramme, der kan rumme hele fællesskabet. I Karise Permatopia har de omdannet den oprindelige Lo til en nyistandsat smuk fællessal. Loen danner ramme for det sociale fællesskab, efter planen skal der her være fællesspisning 5 dage om ugen – alle hverdage, fra i løbet af starten af 2020. Som beboer deltager man i madlavningen tre dage hver sjette uge. De andre dage kan man tilkøbe mad. Fordi det er et fællesskab, der har meget respekt for individet, er det selvfølgelig ikke tvang, men et tilbud, lige som man også kan vælge at spise sammen med de andre i loen eller tage maden som take away til egen bolig, når man har brug for bare at være hjemme.

Med det sagt, er det selvfølgelig godt for foreningens økonomi, hvis mange benytter sig af fællesspisning, da man kan købe grøntsagerne fra eget brug i større mængder ved fællesspisninger. Det er også godt for fællesskabsfølelsen. De kan godt mærke, at de har savnet rummet som ramme. Beboerne har selv lavet ca. 40% af arbejdet med istandsættelse af Loen, og 60 % er udført af entreprenøren Egen Vinding og Datter, som vandt udbuddet. Renoveringen af Loen er støttet af Underværker, Realdanias kampagne for at bakke op om ildsjæles arbejde.

Der er planer om at kunne leje loen ud. Men den del af udviklingen er ikke helt på plads endnu. Spørgsmål om hvordan, det kan bruges som indtægtskilde, uden at fællesskabet går på kompromis – og andre i samme boldgade – skal lige afklares først.

Fremtiden:

Beboerne i Karise Permatopia kan kendetegnes ved at være engagerede, men også ved at have mange visioner. Det er en længere proces at vurdere, hvad der er nice to have og hvad er need to have, og ikke mindst i hvilken rækkefølge projekterne skal udfoldes i.

Der er planer om, at stuehuset skal renoveres og blive til multifunktionelt hus og et lærings- og videnscenter. Beboerne og med hjælp fra foreningen Karise Permatopia Venner, søger i øjeblikket fondsmidler til dette, fordi de gerne vil række armene ud i lokalsamfundet og skabe noget alle kan få nytte af.

På sigt vil de gerne dyrke mere i skoven, og generelt er der sat en masse skibe i søen, der handler om sundhed, bæredygtighed, fællesskabet og om erhvervstiltag. Nu er de nået så langt på kort tid, så mon ikke det kun bliver mere og mere gennemført?