Mød: Dansk Splitleasing

”Engang var leasing noget man gjorde hvis man hang med røven i vandskorpen, men sådan er der jo slet ikke i dag. Du finder ikke en eneste eksklusiv bil, der ikke er leaset, for det er helt klart det kloge valg!”

I denne måned skal vi høre om intet mindre end en pioner. Steen Eintoft, der ejer Dansk Splitleasing, var nemlig den første i Danmark, der tilbød kunder den nicheprægede service, der i dag kaldes ’splitleasing’.
I månedens portræt skal I både høre om, hvordan Steen blev selvstændig, og hvorfor det lige blev leasingbranchen. Og naturligvis kommer vi også ind på, hvad splitleasing egentlig betyder, og hvorfor ingen havde gjort det før.

Historien starter tilbage i 2007, hvor Steen stifter virksomheden Dansk Splitleasing. Ideen til det kom kort forinden, da Steen i en kortere periode arbejdede som konsulent for et leasingselskab. Steen er oprindelig uddannet revisor, og havde arbejdet som det i mere end ti år. Nu havde han altså skiftet branche til leasingkonsulent, men det blev en kort fornøjelse, da muligheden for at blive selvstændig bød sig ud af det blå.

Ret hurtigt fik han nemlig, som leasingkonsulent, forespørgsler på om det var muligt at splitlease. På daværende tidspunkt var der lavet en forespørgsel til Skat tilbage i 2004 på et koncept som splitleasing. Og Skat havde også bekræftet, at under visse forudsætninger kunne det godt lade sig gøre. Der var bare ingen der havde taget den videre og faktisk udarbejdet produktet. Da Steen forklarer alt dette til endnu en kunde, der efterspørger ydelsen, siger kunden: Jamen Steen, det kan du da bare gøre!

Den tygger Steen så lidt på, og som historien indikerer, ender han selvfølgelig med at gøre lige præcis det. Arbejdshandskerne skal dog på lige fra starten, for godt nok har Skat sagt at konceptet i teorien godt kan godkendes, men konceptet eksisterer slet ikke nogen steder! Så Steen starter med at lave et kontrakt-setup der lever op til Skats krav, og et system der kan administrere alt det der skal til, for at styre alle omkostningerne der skal fordeles i en splitleasing. Samtidig med at han skal finde en måde at få finansieret bilerne (som det jo drejer sig om) til at starte med og skaffe kunder.
Det bruger han så næsten hele 2007 på, og i januar 2008 kommer den første bil med en splitleasing- aftale, ud at køre.

Man siger jo, at al begyndelse er svær – og det gælder bestemt også, når SKAT er en af spillerne. For selvom Skat havde udstukket nogle retningslinjer, kunne Steen ikke få hans koncept forhåndsgodkendt. Hans eneste mulighed var derfor at sørge for konceptet levede op til retningslinjerne, og på den måde få nogen biler på gaden. Som potentiel kunde kunne man spørge SKAT om en bindende forhåndsbesked ved at meddele, at man ville indgå en sådan aftale med Dansk Splitleasing og arbejdsgiver eller egen virksomhed – og om SKAT kunne bekræfte, at man ikke ville blive beskattet af fri bil?  Det var der heldigvis nogle stykker, der gjorde, og det kunne Steen bruge som løftestang til at få SKAT i tale og få gjort konceptet officielt.

Udover den skattemæssige godkendelse, var der i starten også udfordringerne med, at kun meget få – udover dem, der havde efterspurgt lige præcis den ordning – der kendte til konceptet. Det var også lige forud for finanskrisen, og det gik godt for alle. ”Så når man kom ud og bankede på døren hos kunderne og sagde, nu skal I høre, jeg har et nyt leasingkoncept, og I kan spare en masse penge. Så var svaret gerne, ’Argh, det lyder lidt besværligt og det vi bruger nu, fungerer jo fint nok’. Og så var den snak typisk ikke meget længere.”

Men så kom finanskrisen, og pludselig var folk en del mere lydhøre, når der blev talt om at spare penge. Hvis man ringede til en virksomhed, og sagde man havde et koncept, hvor de kunne spare penge på deres firmabiler, så var man allerede inde i varmen.
Man kan sige at salgsmæssigt var finanskrisen et godt indspark til Steens forretning, men også kun fordi alle hans egne finansieringsaftaler var kommet på plads, inden krisen kom.

Da Steen startede sin virksomhed, var han faktisk kunde i Roskilde Bank, og de første biler var derfor også finansieret af Roskilde Bank. Men som bekendt gik banken konkurs i september 2008. Steen havde heldigvis skiftet finansieringspartner 3 måneder før – faktisk fordi Roskilde Bank ikke kunne følge med i forhold til at skaffe penge til bilerne, og pænt havde bedt ham om at finde en anden partner…

I dag har Steen en subleasing-aftale med Krone Kapital via Sparekassen Kronjylland, der medfører, at de egentlig betaler bilerne, og laver en leasingaftale med Steen, som så leaser dem videre.

Hvad er splitleasing?

Men hvad er splitleasing så helt konkret? Hvem er det relevant for og hvordan gør man det i praksis?

Steen prøvede at forklare det helt enkelt;
Splitleasing er et leasingkoncept, hvor Skat godkender, at en virksomhed og en medarbejder deler en bil. Hvis reglerne overholdes, godkender Skat altså at medarbejderen ikke bliver beskattet af fri bil.
Reglerne indbefatter at alle omkostninger på bilen skal faktureres fra leasingselskabet. Det vil sige at Steen skal håndtere både leasing, forsikring, vægtafgift, brændstof, service og reparationer. Kunden må ikke engang gå ind og købe en ny forlygtepære på sit dankort. Han skal bruge det brændstofkort han har fået udleveret at Dansk Splitleasing.

I slutningen af hver måned, puljer Dansk Splitleasing alle omkostninger sammen på den pågældende bil, hvorefter SKAT får en indrapporteringen fra kunden, der fortæller, hvor mange kilometer han har kørt privat, og hvor meget han har kørt i erhvervsmæssige henseende. Kunden udfylder nemlig en elektronisk kørebog, ligesom hvis medarbejdere havde sin egen bil, og skulle have kørepenge. Derefter tager Dansk Splitleasing hele puljen af omkostninger og deler det i de to forhold, så hver part betaler for de kilometer der er kørt.

Splitleasing er bestemt ikke for alle, men kan betale sig i forskellige scenarier. Netop derfor kræver produktet en del rådgivning over for kunden, med hensyn til hvornår og hvor det kan svare sig eller ikke svare sig. ”Vi har typisk en lang dialog med en kunde, før vi starter en leasing. Spørgsmål som: Kører du mest privat eller mest erhverv? Er du klar over konsekvenserne, hvis du for eksempel holder ferie hele juli måned og tager din bil og kører til Sydfrankrig og tilbage igen. Så har du kørt 2000 kilometer privat og ikke nogen i firmaet, og meget andet”

Hvis du kører i en bil, som er billigere at køre i pr. kørt kilometer, når man beregner de totale omkostninger, end det man kan få i kørepenge, så er det bedst at vælge kørepenge. Så hvis du har fundet dig en billig Toyota Yaris, der løber langt på literen, og ikke har de store servicereparationer, så kan du køre billigt i sådan en bil, og tjene penge på at få statens takster i form af kørepenge.

Men der er rigtig mange, som gerne vil have en anden slags bil – en bil man ikke nødvendigvis kan køre rundt i for 3,20 kr. pr. kilometer. Når det er biler, der er dyrere at køre i end kørepengesatsen, så er vi ude i at man kører så meget erhvervsmæssigt, at det kan svare sig at splitlease.

Derefter skal man kigge på, hvor meget en skattefri bil vil koste dig selv. Hvis du betaler skat af din bil, hvor meget koster det dig? Det beløb som du ville betale i skat, skal sammenlignes med den andel af splitleasingen, som man skal betale til leasingselskabet.

For private kan det altså gøres op i, hvor meget man ville skulle betale i skat af en skattefri bil, og hvor meget man skal betale i sin andel for en splitleasingaftale. Men tager man firmakasketten på, kan man sige, at hvis det er en firmabil, betaler man jo det hele. Hvis vedkommende laver en splitleasing, så betaler medarbejdere en vis andel, og det vil derfor næsten altid være en fordel for firmaet.

Så hvis man overvejer en firmabil, så kan splitleasing hjælpe dig med at fjerne beskatningen af fri bil. Det beløb den enkelte part sparer, afhænger af det kørte antal kilometer – privat hhv. erhvervsmæssigt. Der hvor splitleasing er oplagt at bruge er, hvor medarbejdere kører en masse kilometer i arbejdshenseende, såsom sælgere, konsulenter, reparatører og montører. Man kan ikke bruge konceptet til at overtage en hel firmabilpark.

Der er dog tilfælde, hvor det alligevel kan svare sig, nemlig når virksomhed og medarbejder er en og samme person, altså fx ejerledere. Så kan det godt være splitleasing er 2000 kr. dyrere for én privat, men du sparer 8000 kr. i splitleasing i firmaet hver måned. Det ville en almindelig medarbejder aldrig gøre, men det kan en ejerleder, der jo har begge kasketter på. Det er også derfor at rådgivningen på området, er meget vigtig.

Steen Eintofts marked er typisk virksomheder, hvor ejeren også er leder og har en indvirkning på sin egen løn. En ejerleder kan nemlig bestemme, at han gerne vil have lidt mindre i løn, men til gengæld have en federe bil.  Og det er det andet vigtige element, herlighedsværdien. For det hele handler ikke kun om kørepenge og besparelser, men også om muligheden for at erhverve sig nogle biler, som ellers ville være alt for dyre.

Hvad med alle detaljerne?

Langt størstedelen af de aftaler som Steen laver, er det der kaldes finansielle leasingsaftaler. De er kendetegnet ved, at du som leasingtager egentlig har den samme risiko, som hvis det var din egen bil. Det vil sige at Dansk Splitleasing finder en bil til dig som fx koster kr. 200.000 uden moms og afgifter.  De køber bilen og leaser den til dig i 24 måneder, og så vurderer de, hvad bilen er værd, efter de 24 måneder. Så laver de en nedskrivning til når leasingperioden udløber. Når det sker, er det kundens ansvar at finde en køber til bilen for fx min. 130.000 kr., ligesom hvis man selv havde ejet bilen.

De fleste kunder vælger at sælge bilen videre til bilforhandlere. Dansk Splitleasing kan også sagtens hjælpe med at sælge, men det er ikke deres ansvar. Tit er splitleasing biler ret attraktive til privatleasing bagefter.

Splitleasing har få aftaler i det segment, der kaldes operationel leasing, hvor kunden fx på tre år kører et bestemt antal aftalte kilometer, for derefter blot at aflevere bilen til Steen.

”Vi bruger tid på at finde en bestemt bil til kunden. Det er typisk i Tyskland, som er et kæmpe marked for biler, hvilket gør, at man kan få opfyldt meget specifikke krav hos diverse bilforhandlere. Når kunden har godkendt bilen, køber vi den, og får den bragt hjem og registreret, toldsynet og forsynes med leasingcertifikater, vejhjælpskort, brændstofskort og kørebog.”

Da Steen startede i 2007 som den første, så konkurrencesituationen helt anderledes ud end nu. De første mange år var han helt alene på markedet, og måtte bruge en masse energi på at fortælle om denne løsning. Der var også en hel del der tænkte, ej det er for godt til at være sandt, det må være fusk og humbug. I takt med at tiden er gået, og der er kommet flere aktører, så er det blevet mere almindeligt og indgår nu som en naturlig ting, man kan vælge.

Da flere leasingskaber begyndte at tilbyde splitleasing, blev Steen en nødvendig mellemmand, og kontrakten gik gennem ham – og sådan fungerer det også stadig, da det helt klart er et nicheprodukt.

Mange kunder har spørgsmål til, hvordan man opgør hvad der er privat, og hvad der er erhvervskørsel, og her kan det også sammenlignes med kørepenge. Der kan være små spørgsmål, og det er typisk op til en individuel vurdering.

Man skal tænke over, hvad der er ret og rimeligt, så plejer det at give sig selv. Kørebogen er lavet ud fra data, men man skal selv indtaste, hvorvidt det er privat eller erhverv. Elektronisk kørebog er alfa og omega inden for splitleasing.

Hvem er Dansk Splitleasing?

Fra 2007 til 2009 sad Steen alene på pinden som både direktør, sælger og vicevært. Den første han ansætter, er en til at ordne alt økonomi og fakturering, så han selv kunne koncentrere sig om salg og rådgivning. Den næste han ansatte var en sælger, som gav lidt mere ro, til at han kunne bruge mere tid på at planlægge hverdagen. Derfra gik det slag i slag, og flere kom til og tilsvarende blev rammerne snart for små. I foråret 2018 begyndte han at bygge et nyt hus til at huse virksomheden.

Til daglig bruges der stadig tid på at sprede budskabet om deres koncept. Sig hvad det er, du ønsker, så finder vi det til dig, er et af mottoerne.

De fleste kunder ved præcis, hvilken bil de gerne vil have, og så skal Dansk Splitleasing bare finde den. Andre har måske et krav om et bestemt mærke, men ikke andre specifikationer, og her rådgiver Steen så igen. Hvordan skal bilen køre, skal du have en, som du er sikker på du kan få afsat om 24 måneder, skal den køre langt på literen, og hvilket udstyr er eftertragtet, når den skal sælges videre?

Når det er meget speciel bil, kan der måske være ventetid. Så sætter de en søgning i gang på bilen, og venter til den dukker op. På det tyske bilmarked går det ufatteligt stærkt, og bilerne er ikke særlig længe på lager. Så hvis kunden har fundet den bil han gerne vil have, skal man være klar til at slå til, ellers er den oftest solgt dagen efter.

En gang skulle Steen også købe en bil til sig selv – en lille for sjov Audi TT RS-cabriolet. De havde ringet ned på den om fredagen, og den pågældende sælger var lige ved at kalde det fyraften, så han spurgte om de kunne tage den på mandag. Så var han desværre ikke på arbejde om lørdagen, og der var så en kollega der havde solgt den.

Nu skulle man tro at Steen har et speciel forhold til biler, men det er faktisk ikke tilfældet. De første mange kunder var dedikerede bilentusiaster, og rådgivning om den del var derfor overhoved ikke nødvendig. Men I takt med at splitleasing er blevet mere almindeligt, og der dermed også er flere ordinære biler kørende på ordningen, er rådgivningen også blevet en større og større del af forretningen. Selvom Steen ikke brænder for biler, kan man dog ikke være i branchen uden at lære en hel del om biler, men selv brænder han dog mere for at rådgive kunden og finde den rigtige løsning.

”Vi sælger ikke vores koncept, hvis det ikke gavner kunden. Vi propper ikke en leasingaftale på kunden, som vi tjener penge på, men som faktisk er en dårlig forretning for kunden.”

I dag består Dansk Splitleasing af 9 ansatte inkl. Steen, og de vokser støt. Forretningen er ikke så plaget af Corona, da deres aftaler kører langt ud i fremtiden, men tilgangen af kunder er i den seneste coronatid meget begrænset.

Status er at de pt har 350 biler kørende. 350 biler hvor Dansk Splitleasing modtager alle bilag som vægtafgifter, brændstoftankninger, værkstedsregninger og parkeringsbøder. Derfor er 350 biler måske ikke meget for en almindelig leasing, men det er det for splitleasing, da deres arbejde er en del mere administrativt tungt.

De har haft en vækst på mellem 8-15% på biler de sidste mange år, og den tror Steen vil fortsætte, da han mener det varer længe før markedet er mættet. Mange af deres kunder er desuden gengangere.

”Før var det stort set alle, der var gengangere. Nu er der mere konkurrence, og der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan sænke prisen. Det vigtigste er at få handlet bilen rigtigt, men alle parametre er konkurrenceparametre. Der er nemlig også en del af det, som ikke er målbart, nemlig servicen. Og det kan du ikke forklare en, som kun har været kunde her.

Vi har flere gange oplevet, at nogle kunder flytter for et godt tilbud for så at komme tilbage i erkendelse af, at servicen var bedre og det hele fungerede bedre. Der skal man nogle gange turde slippe en kunde, og sige jeg vil ikke matche deres pris og dermed ikke tjene på handlen, tag du den bare over hos naboen.”

Ultimativt var det den skæve kombination af Steens revisorbaggrund og hans kendskab til skatteregler, samt en tilfældighed ved at lande i leasingbranchen, der gjorde at Steen blev iværksætter.  Den usædvanlige palette af viden gjorde det muligt at tage teten, og være den første der lavede splitleasing i Danmark.

Steens afsluttende bemærkninger; ”Engang var leasing noget man gjorde hvis man hang med røven i vandskorpen, men sådan er der jo slet ikke i dag. Du finder ikke en eneste eksklusiv bil, der ikke er leaset, for det er helt klart det kloge valg!”