Mød: DANpumper

Johannes Ahrenkiel-Frellsen kommer fra en familien af selvstændige. På hans fars side var Frellsens Kaffe og Chokolade og morens side var bønder.
Sammen lavede hans forældre endda også en ny forretning, et tøjfirma ved navnet F66, som var stort i start halvfjerdserne. Forældrene blev skilt, da Johannes var 6 år, og siden da sejlede faren jorden rundt alene syv gange, og moren blev kunstmaler og filosofisk forfatter. ”Det har på en måde altid ligget i kortene at jeg skulle være selvstændig, men samtidig har jeg altid været i tvivl om, hvad jeg var god nok til, for at kunne skabe mit eget.”

I sin søgen på at finde ud af, hvad han var god til, gik Johannes i gang med at uddanne sig. Og uddanne sig, det gjorde han. Først som karetmager, derefter som ingeniør, så til lærer og til sidst som patentmand. Målet var at blive selvstændig, men i mange år troede Johannes, at det at være selvstændig, var et kald. Noget der stod lynende klart, og som man havde en form for defineret talent eller evne for. Efter mange år gik det dog op for ham, at det ikke behøvede være et skæbnesvangert meningsfyldt kald, men egentlig mere handlede om modet til at gøre det, og springe ud i det uvisse. Giv heldet en chance, som Johannes kalder det.

Men lad os tage den forfra

Vi skal tilbage til for otte år siden, hvor Johannes endelig sprang ud som selvstændig. Johannes er blevet i hvert job i ca. fem år. Så har han enten uddannet sig videre, eller skiftet job. Det er først nu, som ejer af DANpumper, at han er faldet til ro. Så meget til ro som Johannes nu engang har tænkt sig at falde…

Konen nåede faktisk at overhale ham indenom. Hun startede nemlig som selvstændig revisor først, og aftalen mellem ægtefolkene var så, at Johannes skulle sørge for den faste indkomst i nogen år, indtil hendes virksomhed var oppe at køre. Men ca. 2 måneder efter hans kone blev selvstændig sagde Johannes sit job op, og nu var de to selvstændige på matriklen. ”Det gik jo så godt med min kone, så det måtte jeg også prøve”.

Det var åbenbart det skub Johannes ubevidst havde gået og ventet på, og selvom han stadig ikke vidste hvad han skulle være selvstændig med, så tog han springet. Gennem sine mange uddannelser og arbejde, havde han skaffet sig diverse evner, både tekniske og ledelsesmæssige, men ikke noget bestemt projekt.

Han startede derfor en virksomhed op, der hed Frellsen ApS, sammen med sin kone. Virksomheden var et konsulenthus, hvor Johannes var IPR, prototypeudvikler og ingeniør. Det gik egentlig også ret fint, men når man har med design og innovation at gøre, vil de forskellige virksomheder helst ikke have man hopper for meget rundt. Så han kom hurtigt til at virke mere som en ansat end som selvstændig, hvilket ikke var meningen.

Så efter ca. et år skulle der ske noget andet. Tilfældigvis kom en af hans kammerater og sagde, at han havde startet en pumpevirksomhed, DANpumper, og han kunne godt bruge en med Johannes’ evner. Johannes sagde ja, og det er i dag lidt over syv år siden!

Sammen kørte de to kammerater virksomheden i to år uden nogen ansatte, men derefter valgte kammeraten af gå ud af virksomheden, og Johannes købte ham ud.
Selvom det var helt tilfældigt, at det endte med at være DANpumper, der blev Johannes’ levevej, og selvom mange af Johannes tidligere kollegaer spørger, hvad i al verden han laver med de lortebrønde, så ser Johannes ikke sådan på det. For faktisk er teknologien i branchen enormt interessant, i hvert fald hvis man hedder Johannes. ”Denne branche ser meget simpel ud men er utrolig kompliceret både i udførsel og i sin teknologi, og branchen trænger til at blive udfordret som jeg ser det”

Men hvad er en pumpevirksomhed egentlig?

DANpumpers kunder er store ejendomsbesiddere, store Facility firmaer, kommuner eller boligforeninger, og virksomheden er en ret unik størrelse i deres branche. Der er nemlig få i branchen, ”der både udvikler og har en forbindelse til virkeligheden”, som Johannes kalder det. De mennesker, der normalt udvikler, er kæmpestore virksomheder og typisk en af de tre konkurrenter som DANpumper har. Den mindste omsætter for ca. 900 millioner. Derudover er der en underskov af mindre virksomheder, som ikke laver deres eget udstyr.

”Hos DANpumer har vi en anden indstilling til pumper. Vi tror på, at en pumpe skal virke i 30 år, ligesom den gjorde i gamle dage. Højeffektivitet er sekundært i DANpumper, hvorimod driftssikkerhed er primært”. Denne indstilling bunder i to ting:

Den ene er, at hvis én af pumperne fejler, er konsekvenserne og miljøbelastningerne store, og den anden er, at Johannes synes der er en tendens i vores samfund med at bruge og smide væk, og den udvikling vil DANpumper ikke støtte. Derfor laver de deres produkter selv!

Det DANpumper gør anderledes end deres konkurrenter, udover deres tekniske tilgang, er deres kommunikation. Johannes har taget meget med sig fra sin tid i patentbranchen, hvor man kommunikere meget entydigt om, hvad virkeligheden er, med sig ind i ledelsen hos DANpumper. Derfor kan de også altid finde det teoretiske sneglespor af informationer i alle deres sager, og derfor kan de give fem års garanti og en dokumentation på, hvordan livet i brønden er forløbet. Når man køber en pumpe hos DANpumper, inkluderer det derfor normalt også dokumentation, garanti og vedligeholdelse.

Hvad er planen?

Johannes betragter ikke sig selv som forretningsmand, han er tekniker. Og for Johannes er det kun vigtigt at tjene penge nok, til at have råd til udvikling. Han drømmer ikke om store biler, men om tekniske løsninger.

Lige nu er de ni ansatte hvoraf to lærlinge, men tanken er, at virksomheden skal blive større. Drømmen er ikke at blive kæmpestor, drømmen er at opnå det maksimale teknologiske impact, og til det skal der penge til.

Selvom tanken er, at virksomheden skal vokse, vil Johannes helst ikke nå dertil, hvor den der sidder og udvikler, ikke ved hvad han egentlig udvikler til. I det øjeblik at tingene bliver så store, så synes Johannes man er gået for langt. ”Det er meget smartere at hive en der kender virkeligheden ind i udviklingen, end det er at lære en i udviklingen om virkeligheden.”

Og ifølge Johannes er der heldigvis uendelige muligheder for udvikling. Både med selve pumperne, såsom en ny generation af pumpehjul og pumpehuse, men også en udvikling af hele fejlfindingsdelen. En ting er nemlig at lave en pumpe, en anden ting er at lure et fejlscenarie. Johannes udvikler pt. på en del elektroniske teknologier herunder programmering, der på sigt kan forudsige fejlene, ved brug af maskinlæring, før de kommer. ”Det er et fantastisk område at udvikle på, for konsekvenserne når det går galt, er tit så uoverkommelige at vedligeholdelse, tidlig fejlfinding og godt håndværk i den grad bliver belønnet. Jeg bliver inspireret af at løse det problem.”

Som ejerleder holder Johannes sig orienteret omkring, det han kalder virkeligheden, ved at deltage i de daglige morgenmøder. Der snakker holdet om de udfordringer, der ligger, og så kommer han med sit besyv. Derudover sparrer han dagligt med sin driftschef og sin salgsansvarlige, og så har han en udviklingsansvarlig, der holder ham ajour. Johannes jobbeskrivelse er lige så meget at give folk inspiration, og give dem tryghed, så de bliver modige. ”Jeg prøve at sætte en retning, men uden at dominere unødvendigt. Det er ikke min opgave at fortælle folk hvad de skal gøre, for på de enkelte områder ved de typisk bedre end mig. Men det er min opgave at give dem tryghed og mod til at gøre, hvad de tror er bedst.

For nu regner Johannes ikke med at hoppe videre. Hans levevej og dermed job, muterer nemlig nu. For to år siden var han driftschef, og om to år har en anden det job som han har nu. Og hvor han selv er henne, er ikke til at sige. Han kan ikke sætte ord på det. For alt kan ske, og Johannes er ikke en der siger nej til mulighederne.

Rent forretningsmæssig har han nogle steder, hvor han gerne vil hen. Han kunne godt tænke sig at lave salg af virksomhedens komponenter, altså en decideret salgsvirksomhed som sælger til tredjepart. Måske også noget, der var lidt mere franchiseagtigt, hvor andre har mulighed for at være selvstændige, men uden alt ansvaret for produktion/udvikling af tekniske komponenter og regnskab osv.

Han er i hvert fald officielt færdig med at uddanne sig, men aldrig færdig med at udvikle sig. ”Ingenting har indtil videre været planlagt, og derfor er det også ret svært at tro, at jeg kan planlægge noget i fremtiden”. Derfor kan man dog godt have en vision og prøve at arbejde der henimod. Det kræver, i følge Johannes, kun mod og disciplin.