Mød: Danhostel – Faxe

Denne gang skal du høre om virksomheden Danhostel – Faxe. En helt unik virksomhed med en kompleks organisation og en lang historie.

”I dag skal der fx ordnes 15 værelser, og hvis nogle af borgerne er syge, så kan vi ikke nå det. De har arbejdsopgaver lige som alle andre, og vi er afhængige af, at de udfører deres job. Vi driver ikke et socialt sted, hvor arbejdet kan vente til næste dag”. Sådan fortæller Morten Romme, leder på Danhostel Faxe, om et af elementerne i månedens virksomhed. En virksomhed som rummer et socialt aspekt, men som også er en virksomhed, der ligesom alle andre, skal fungere og gerne lave overskud.


Danhostel Faxe har været en socialøkonomisk virksomhed i lige præcis 30 år i maj 2020. Det hele startede blot som en god ide, da en dame ved navn Jette Poulsen får en ide om at vandrehjemmet, som på daværende tidspunkt var privatejet, og havde fungeret som vandrehjem helt tilbage fra 1938, måske kunne laves om til et tilbud som beskyttet beskæftigelse for seks unge piger, der var ved at være færdige med uddannelse på en specialskole. Den ide udmønter sig i praksis ved at den daværende erhvervsforening og Kommunen i 1989 danner en konstruktion, i samarbejde med amtet, der hedder den sociale virksomhed Faxe Vandrehjem.  Kort tid efter bliver en fond etableret med en kapital, og i dag ejer Kommunen grunden og bygningerne er ejet af den selvejende fond.

I over tredive år har stedet fungeret som både en social virksomhed, et vandrehjem og et sted, hvor man kan afholde arrangementer, fester og kurser. For det viste sig hurtigt at være en stor succes, da det blev oprettet. Det var nyt og rigtig spændende, at det kunne lade sig gøre at have et vandrehjem betjent af blandt andre udviklingshæmmede. Det var faktisk banebrydende, og en af de første socialvirksomheder der skød op. Hele landet kiggede til, og kom på besøg og ville høre historien. Det gjorde også at mange borgere gerne ville arbejde der.

De første mange år var indtægten for borgerne – de penge som forskellige kommuner betaler til Danhostel Faxe for at holde disse borgere beskæftiget – også den primære indtægt, selvom vandrehjemmet bestod. Indtægten for borgere og fortjenesten for vandrehjemmet kunne tilsammen betale lønnen for en leder plus pædagogisk personale, og på den måde løb det hele rundt. Det set-up fungerede fint og med overskud samlet set i over tyve år.

Da Morten Romme blev ansat som leder for tre år siden, var den væsentligste indtægt på Danhostel Faxe stadig borgerne, selvom de andre indtægter såsom værelser, udlejning, fester og arrangementer, fyldte mere og mere. For tiderne ændrer sig, og det at blive erklæret førtidspension og derefter at blive henvist til beskyttet beskæftigelse, er blevet en meget vanskeligere og mere selektiv proces. Det resulterer i, at der er færre relevante borgere tilgængelige og at de borgere, der kunne trives på Danhostel, ikke altid ved, at muligheden eksisterer. Her spiller økonomi endnu en gang en rolle, da det jo koster kommuner penge at sende borgere til Danhostel Faxe. Indtægterne fra borgerne var derfor stagnerende, hvis ikke nedadgående.

Fx får en vis mængde borgere førtidspension, og det er den løn de lever af, og får udbetalt af kommunen. Det kan både være folk der er nedslidte, har været ude for en ulykke, eller det kan være udviklingshæmmede, der ikke kan varetage et almindeligt arbejde. De har så muligheden for at komme på et beskyttet beskæftigelsestilbud på fx Danhostel Faxe, hvis de ved at muligheden eksisterer. Kommunerne har også deres eget tilbud, og der er også enkelte andre steder, der er godkendt.

Når en person får tilkendt førtidspension, følger ikke automatisk et brev i postkassen omkring dette tilbud, da det koster kommunen ekstra penge. Når en borger er bevilliget til beskyttet beskæftigelse, skal kommunen betale en takst, lige meget om det er til et kommunalt tilbud eller et privat tilbud. Lige nu er Danhostel Faxes takst højere end de fleste kommuners, da vi er private og det er fordi Danhostel har en masse andre udgifter som fx husleje, de også skal betale. Men som det ser ud nu, vil kommunen kun betale deres egen lave takst for nye borgere, hvilket gør at Danhostel Faxe skal have flere borgere, for at virksomheden kan løbe rundt. Derudover betaler Morten naturligvis også løn til alle sine almindeligt ansatte, og de tilknyttede borgere får mellem 10 og 22 kr. i timen + weekend/aftentillæg

De borgere der får tildelt førtidspension, ved oftest ikke, at et sted som Danhostel eksisterer, men det er svært at få tid til at lave opsøgende arbejde. Det ville i stedet være mere oplagt, at de personer som har med dem at gøre i hverdagen (lærere, pædagoger og sagsbehandlere) var bedre til at oplyse dem om muligheden og vi gør hvad vi kan for at fortælle dem det.

Dertil kommer, at det er et stort arbejde, og oftest også en lang kamp, at få tildelt en borger. Man har lyst til at give op tidligere i processen, da selve den kommunale godkendelsesproces kan være ret tidskrævende, trods et super samarbejde med de enkelte sagsbehandlere. Men Morten kæmper, både for virksomhedens skyld, men også fordi de borgere, der er tilknyttet Danhostel Faxe, trives. Morten går op i hvor den enkelte borger kan lide at være, hvor de trives, og hvad der er bedst for den enkelte. Af samme grund siger han heller aldrig nej til en praktik, for har en borger først været på besøg, husker de altid stedet.

”Det er det jeg synes, der er så skidespændende, at de mennesker der har så mange udfordringer, at de kan være sammen med helt normale mennesker – både nogen der er dårligere end dem selv, og nogen der er bedre end dem selv.” Alle bliver bedre, hvis man kan hjælpe andre eller få hjælp af andre.

Da Morten startede, var der 12 borgere, og nu er der 18. Det er dog, som nævnt, et stort arbejde at få en borger tilknyttet. Det er minimum 14 måneder arbejde med gratis praktikforløb, tonsvis af møder, samtaler med kommuner og sagsbehandlere. I takt med at vi har fået flere borgere har vi også som følge af flere kunder på vandrerhjemsdelen og cafédelen fået flere opgaver, men da økonomien har været anstrengt længe, har vi indskrænket personalestaben, hvilket betyder at alle løber stærkere.

Da Morten startede, var holdningen præget af rutine og en lidt fastgroet ide om, hvad de forskellige borgere kunne magte.  Fx tænkte man ikke at borgerne kunne være i køkkenet og lave forskellige ting. Det ville Morten godt lave om på. Både fordi det ville gøre virksomheden godt, men bestemt også fordi det ville gøre borgerne godt. En af de borgere der er i køkkenet nu, havde man tidligere besluttet ikke kunne være i køkkenet, men nu har hun været der i halvandet år, og hun kan godt. Men det har taget lang tid, og der er også nogle dyk og perioder, hvor hun ikke er der.

Det er dog hele pointen; Danhostel er ikke bare opbevaring eller adspredelse, det er et rigtigt arbejde, hvor borgerne har mulighed for at udvikle sig, flytte sig og opleve nye ting. ”Nogle gange flytter de sig ingen steder og andre gange flytter de sig steder hen, man slet ikke havde regnet med. Vi ser dem som nogen, der har behov for at være et bestemt sted, men det betyder ikke at de skal stagnere.”
De fastansatte skal varetage borgernes interesser, og være med til at udvikle deres arbejdsfunktioner og flytte dem fra A til B.

Med nye tider og en sårbar økonomi begyndte bestyrelsen at kigge andre veje, og lagde en strategi, der gerne skulle udvikle både det sociale og drive et succesfuld vandrehjem. Da udsigtsplatformen ved Faxe Kalkbrud endelig kom på banen, besluttede bestyrelsen at de gerne ville lave en café. Køkkenet blev sat i stand, receptionen blev flyttet, og der blev satset stort. I starten gik det virkelig trægt, og det var krævende at holde åbent uden kunder, men så blev åbningstiderne justeret, kunderne begyndte at komme og på den måde har de fået endnu et værksted for borgerne.

2019 var året hvor det tippede over og Danhostel tjente mere på deres ydelser end på borgerne. Før det var det 50/50 et par år og før det var det meget mere den sociale del. Det hele er dog stadig en stor knude hvor borgere, ansatte, udlejning, værelser, cafe alt sammen hænger sammen. Det hele skal gå op i en større enhed og alle dele er afhængige af hinanden.

”Det er en kompleks virksomhed. Du skal være en dygtig pædagog, administrativ dygtig, logistisk dygtig, økonomisk dygtig, og du skal kunne favne alle eksistenser, mens der måske står 50 børn og venter på deres morgenmad.”

Corona

Vi kommer ikke udenom at snakke om den sidste tid og om Corona. Det er desværre et livsvilkår nu, og især den branche som Danhostel befinder sig i, er hårdt ramt.

2020 så egentlig godt ud i bogen, men så blev alt aflyst. Morten sendte alle hjem, og blev som den eneste tilbage i syv uger. Morten klarede alle opgaver over hele paletten, han rengjorde værelser, slog græs, passe telefoner, passede café og alt derimellem.

Morten troede faktisk at Corona ville blive dødsstødet, da hele landet lukkede ned. Der blev regnet og regnet på det, og tænkt store tanker om, hvordan det skulle løses. I starten kunne ingen tro at det her gjaldt mere end et par uger. Det kunne lige lade sig gøre med lønkompensation.

”Det var surrealistisk, og alle ville gerne aflyse uden at bruge nogen penge.”
De klarede sig igennem på grund af lønkompensation, og fordi Morten blev og arbejdede. ”Hvis man havde lukket helt, kunne man have fået en større kompensation, men på den her måde har ingen mødt en lukket dør eller lukket telefon, og det betyder noget.”

Og så kom sommeren, og den har været den vildeste i Danhostel Faxes historien. Til sammenligning havde de i 2017 800 overnatninger hen over sommeren. I 2020 har de haft 1800 overnatninger hen over sommeren. De havde heller ikke nok fryseplads til madvarer, eller bordplads til alle de gæster der besøgte caféen. ”Det var både vildt og hårdt, men det gjorde også at der måske kommer et lille overskud på bogen, når året er omme.”
Der skal dog tænkes kreativt, hvis virksomheden skal fortsætte med at bestå. Hvis stedet skal kunne udvikle sig socialt, så skal der mere hjælp til udefra til fx fester, så personalet kan koncentreret sig om borgerne i hverdagene, eller også skal de stoppe med at tilbyde det. Der skal altså laves nøje regnskab med, hvornår det kan svare sig økonomisk at tilbyde diverse ydelser.
”Det skal bare lykkes nu, nu har vi kæmpet så hårdt og man vil gerne i mål med det. Der skal plus eller nul på bundlinjen.”

Morten Romme har et hårdt job, med mange udfordringer og mange spørgsmål og mange forskellige gøremål, men det er også enormt givende og meningsfyldt. Ligesom alt andet i Danhostel Faxe så er det en hårfin balancegang.


Fra Danhostel Faxes hjemmeside:

DEN SOCIALE VIRKSOMHED

Danhostel Faxe Vandrerhjem er mere end bare et overnatningssted!
Udover at drive et vandrerhjem, er vi også et uddannelses- og kompetencecenter.
Vi har gennem mere end 30 år, været en social virksomhed/beskyttet beskæftigelse for mennesker med særlige behov – f.eks. unge og voksne mennesker, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Vores medarbejdere og praktikanter er en aktiv del af vores hverdag. De varetager arbejdsopgaver inden for alle områder som servering, køkken, café, rengøring og vedligeholdelse af vores udendørs arealer.

Vi udarbejder målrettede kompetence- og udviklingsplaner for hver enkelt medarbejder og elev. Vi arbejder meget målrettet på, at hele kompetenceudviklingen har fokus på “det normale liv”, som at gå på arbejde, at have fritidsliv og forstå, hvordan verden er skruet sammen.

Vi er meget stolte af vores medarbejdere, der går til opgaverne med stort gå-på-mod. Det tætte samarbejde mellem driften og den sociale virksomhed er med til at gøre Danhostel Faxe til en rummelig og samfundsbevidst arbejdsplads, der i høj grad fortæller “den gode historie”.