Mød: Mjødgård

I denne måneds virksomhedsportræt skal I møde Mjødgård med undertitlen – mere end bare et bryggeri. Vi møder indehaver Thomas Priiskorn en kold efterårsdag i hans helt nye (gamle) lokaler i Dalby.
1. august flyttede han nemlig bryggeriet Mjødgård fra Stevns til erhvervsområdet på Heeringvej i Dalby, i de gamle kirsebærlikørhaller.

Ligeså langt Thomas kan huske tilbage, har han haft en interesse for vikingetiden og asatroen. Og den interesse bragte ham i forbindelse med nogen, der bryggede mjød – og han fik på den måde øjnene op for, at man selv kunne brygge det. Så det gik han i gang med for sjov, og lærte hurtigt at processen var rimelig lige til, og kunne laves derhjemme. På den måde bryggede han mjød som en hobby i ca. 20 år.

Thomas er oprindeligt uddannet skolelærer, men har lavet meget andet siden da. For en del år siden var han ansat som formidler på et vikingemuseum, men stoppede da han kunne mærke at trangen til at være selvstændig var så stor, at nu måtte han springe ud i det. Han gik i gang med at lave et formidlingsprojekt, han ville tilbyde til skoler, men projektet strandede, og han kørte surt i det.

Så Thomas lagde drømme om at blive selvstændig på hylden igen.

Herefter begyndte han at arbejde på botilbud for autister og blandt andet lave beskæftigelsesprojekter. Efter 4 år sagde han dog op, fordi han igen kunne mærke at der skulle ske noget andet. Da han havde sagt op, holdt han en lang sommerferie – og opdagede at Mjødgård Bryggeri var sat til salg. Thomas kendte godt til Mjødgård, som lå i Jylland, og han kendte også perifert stifteren, der oprindeligt havde startet Mjødgård ca. 10 år før.

Thomas fortæller, at det føltes som et kald, at her var chancen for at kickstarte karrieren som selvstændig, som han havde kredset rundt om i flere år. Thomas brugte derefter et halvt år på at arbejde med virksomhedsplaner. Han vidste, at Mjødgård havde et godt potentiale, men at det også på nogen måder var gået lidt i stå og manglede en brand-mæssig opfriskning.

Der var mange, der sagde til ham, at det var dumt at købe et bryggeri til mange penge, i stedet for bare selv at starte det fra bunden af, men Thomas havde brug for at komme i gang med noget, der allerede kunne give indtjening fra dag ét. Og ved at købe et eksisterende bryggeri, der allerede var et relativt kendt navn i visse kredse (og havde et varelager), kunne han være i gang med det samme.

I de fem-seks måneder Thomas arbejdede med sin virksomhedsplan, tænkte han også over, hvordan det skulle se ud, når han overtog, og hvordan han skulle skaffe finansiering? Den sidste del var helt klar den sværeste. Der var ikke mange banker, der syntes ideen om et mjødbryggeri lød særlig tillokkende.

I samme periode tog Thomas over flere omgange turen til Djursland, og tilbragte tid sammen med den daværende ejer og ikke mindst, lærte bryggeriet at kende. Mjødgård er meget værdibaseret, og disse værdier var vigtige for Thomas at forstå, og afklare om de stemte overens med hans egne ideer.

Thomas går ind for at der skal være en bæredygtig tankegang i bryggeriet, og at selve brygget skal laves med respekt for de råvarer man bruger. Det betyder blandt andet nænsom behandling af de produkter, der bruges, og samtidig at man ikke kunstigt fremskynder processen. Hvis man behandler brygget og råvarerne nænsomt, tager et bryg mindst et år at lave! Målet er at danne naturlig alkohol, hvilket kræver tid, og at brygget derefter får en lang lagringsperiode. Thomas går ind for, at bryggeriet skal være lokalt forankret og bygge på en bæredygtigt tanke.
Thomas kunne for eksempel sagtens sætte nogen omkostninger ned ved at købe udenlandsk honning, men det finder han ikke meningsfuldt. Han vil hellere have gode værdier forankret i at bygge noget op, hvor man involvere så mange lokale som muligt.

I sidste ende købte Thomas bryggeriet Mjødgård, og flyttede det fra Djursland til Stevns. Her lejede han en tredjedel af Stevns Bryghus, og derfra har han så kørt bryggeriet i halvanden år med fuld smæk på.

Men hvad er Mjød egentlig?

Helt grundlæggende er det sådan, at når du laver alkohol, skal du gære en sukkermasse. Når du laver øl, udvinder du sukkeret fra korn og malt. Når du laver Mjød udvinder du sukkeret fra honning.

Mjød bliver til en stærkere alkohol, og oftest er mjød en lidt sød hedvin. Derfor bliver den ofte brugt til desserter. Mjød består altså af honning, gær og vand. Thomas har pt fem varianter i gang, som er lavet på forskellige urter, blomster og bær. Man kan egentlig bruge alle smagsvarianter, men Thomas synes kun, der skal indgå smage, som naturligt findes i norden.

Blandt Thomas’ udstyr finder vi et stort kogekar, der kan indeholde ca. 200 liter. Så har han en masse tanke, hvor mjøden kan stå og gære, og så har han en masse mindre tønder, han tapper mjøden over i. Og en smule tappeudstyr.

Det svære er at skabe en rullende effekt. Der er hele tiden ca. 5000 liter der står og lagrer, og i mellemtiden er der nogle andre 1000 liter han går og tapper af. Det er løbende arbejde, og derefter skal der også etiketter på de tappede flasker, og de skal pakkes. En af de gode ting ved hedvin er, at det kan holde i lang tid, og faktisk kun bliver bedre med årene. Det haster derfor ikke med at sælge det, men samtidig kan det være en katastrofe, hvis noget bliver udsolgt, fordi det tager lang tid at producere noget mere og være på forkant.

Sidste år lavede Thomas 5000 liter og han solgte ca. 3500 liter. Men han så helst at produktion og salg går bedre op.

Hvordan går det så?

Thomas voksede i sommerens løb til sidst ud af Stevns Bryghus, og flyttede til erhvervsområdet på Heeringvej i Dalby. Nu har han været her i to måneder, og lokalerne fungere perfekt. Det tog lige lidt tid at få trukket strøm til de rigtige steder, og der mangler også en varmepumpe efter at efteråret for alvor har sat ind. Selvom lageret egentlig gerne må være lidt køligt, skal han også selv, kunne holde ud at være der.

For det går godt for Mjødgård. Mange af de opsatte mål er allerede nået. Blandt andet sælger Thomas nu til samtlige vikingemuseer og Nationalmuseet. Men han arbejder stadig meget med at finde et kundesegment og den rette type forhandlere.

Lige nu handler det om at stabilisere produktionen, så Thomas kan årsplanlægge bedre. Han var blandt andet på Copenhell i år, og havde en kæmpe mjødbar. Der var et stort projekt, fordi han styrede et helt vikingeområde med 50 frivillige. Det var spændende, fordi han kunne bruge mange af sine kompetencer som vikingetidsformidler og som lærer til at projektstyre, skemalægge og meget andet. Det var stort og det ved han nu, kommer til at være en fast del af hans somre.

Så til næste år skal det ikke være i samme periode som Copenhell, at der også skal tappes 500 liter, som   sendes ud til museerne, der begynder at fylde hylderne op til skolernes ferier. Næste forår bliver tilrettelagt helt anderledes.

Derudover arbejder han også hele tiden på udvikling af produkter, og tænker meget på timingen, og over hvornår man skal udvide på den ene eller anden måde. Han har nemlig også et andet produkt, med en stærkere alkohol, der venter på at blive lavet.

Thomas’ byline er Mjødgård – mere end bare et bryggeri og det prøver Thomas hele tiden at leve efter. Der skal være mere i det, der skal komme nye produkter, oplevelsesøkonomi, mjødsmagning og middagsarrangement med mjød. Kan de nye lokaler inddrages? Skal de til at holde temafester og firmaarrangementer?

Der kommer de andre 7 tomme haller måske ind i billedet. Drømmene og planerne er store. Thomas drømmer blandt andet fødevaremarked på Heeringvej. Bygningerne er den perfekte kulisse til en markedsplads. Der kunne laves mad, musik, drikke og meget mere.  Mjødsmagninger giver god mening, fordi mange har brug for at se og ikke mindst smage mjød, for at vide hvad det egentlig er, og hvad man kan bruge det til.

Fordi Thomas før har lavet beskæftigelsesprojekter for unge, tænker han også meget i den form for konstruktion. Måske Mjødgård skulle være en virksomhed, der kan tilbydes som en arbejdsplads til nogen, som måske har brug for ekstra trygge rammer og et skånsomt arbejdsmiljø med plads til særlige hensyn? Thomas har allerede haft et par stykker i praktik, og derfor har han allerede nu opdelt alt arbejdet i små processer, der kan uddelegeres til forskellige personer.

Thomas’ kæreste er også inde over forretningen. Det er tit sådan med enkeltmandsvirksomheder, at der ikke er så meget skelnen mellem fritid og arbejde, og i dette tilfælde også hobby. Så i store dele af året har kæresten taget del i det. Hun håndterer mest den digitale del, og fordi hun er involveret, kan parret bedre tale sammen om arbejde med Mjødgård. Dertil fortæller Thomas også, at det både er dejligt at sparre internt, og spare penge!

Nogle ting er dog udliciteret, blandt andet det grafiske arbejde med udarbejdelse af etiketter, plakater og andet materiale.

Det er nærmest kun starten af Mjødgård vi har set. Der er nok at tage fat på, udvikle, prøve af og tusind ting på tegnebrættet! Fysisk butik, mjødbar, bottle shop og meget mere.

Thomas så også gerne at en reel partner var derude i fremtiden. Han gør meget ud af at netværke, og er overbevist om at han nok skal finde en partner med de samme værdier og tanker. Og som derfor matcher så godt, at de kan udvikle firmaet sammen.

Som Thomas siger: ”De næste par år, der kigger vi ikke på timeløn, der skal vi bare have betalt regningerne og have det sjovt.”