Månedens klumme – august

Månedens klumme – august

Husk udvikling – en lille indsats kan give stort udbytte!

Trives virksomheden? Ser og griber du mulighederne? Er du opdateret på hvad der sker i og omkring forretningen? Hvordan griber du udvikling an og hvem kan du drøfte mulighederne med? Disse spørgsmål er der mange svar på, men hvordan bliver det håndgribeligt – måske denne klumme kan hjælpe dig lidt på vej.

Ligegyldigt om man går med iværksætterplaner, er nystartet eller en veletableret virksomhed, er der brug for udvikling, også selvom du ikke har vækstambitioner eller snart skal sælge! Uden bevægelse synker man og uden udsigt risikerer man at svømme ind i problemer. Det kræver inspiration, måske opkvalificering og ikke mindst sparring, at udvikle sig i en hurtig foranderlig verden, som vi lever i.

Det er lederens opgave, ikke kun at sikre den gode og optimale daglige drift, men også at igangsætte udviklingen. Specielt når det går bedst, skal der ses langt. Det kan betale sig at investere tid i at komme ud. Tag til et arrangement, netværk, seminar eller kursus. Det er typisk givet rigtigt godt ud at komme hjem med fornyet inspiration, energi, ideer og kontakter til at realisere mulighederne.

Hvis du mangler ideer til at komme i gang, kan du tjekke Business Faxes hjemmeside eller tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev, så er du godt hjulpet. Du kan også aftale et personligt møde, hvor vi klarlægger hvordan vi bedst kan hjælpe dig i gang eller videre.

Business Faxe tilbyder arrangementer af aktuel og inspirerende karakter, vi udbyder kurser til at vedligeholde eller opkvalificere din viden og vi driver netværk, hvor du kan drøfte mulighederne med andre.

Vi formidler også tilbud til udvikling af din virksomhed og holder dig orienteret om aktuelle erhvervsnyheder, herunder forsøger vi altid at være orienteret om relevante arrangementer, kurser, seminarer, workshops, messer og konferencer, der bliver afholdt i området.

Under alle omstændigheder kan du godt sætte kryds i kalenderen torsdag den 28. november om aftenen! Erhvervslivet i vores fantastiske lokalområde skal fejres! Det gør vi ved en festmiddag, hvor årets erhvervspriser uddeles og vi skal høre et interessant indslag fra en toneangivende meningsdanner.

Mere om Erhvervsprisuddelingen 2019 senere, men det er om at holde sig orienteret, for i år er der desværre færre pladser at udbyde og det er ”først til mølle”.

Tags: