Jobcenteret vil gerne invitere dig og din virksomhed til vores ONLINE MED VIRKSOMHEDER

Jobcenteret vil gerne invitere dig og din virksomhed til vores ONLINE MED VIRKSOMHEDER

Kære virksomhed

Hele jobcenteret havde glædet sig til at skulle slå dørene op til endnu en storslået Jobbørs, men det er desværre ikke muligt med de nuværende Corona restriktionerne.
I stedet for jobbørsen skal vi noget andet. Der er et kæmpe behov for at vise ledige, jobskiftere og uddannelsessøgende, at din virksomhed har brug for medarbejdere, enten her og nu eller senere (måske begge dele).

ONLINE MED VIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 7. APRIL 2021 KLOKKEN 10-11.30

Derfor er vi også rigtig glade for at kunne tilbyde et alternativ til vores jobbørs, nemlig ONLINE MED VIRKSOMHEDERNE.

For at kunne deltage er der minimum 2 og gerne 3 ting man skal gøre:

  1. Du skal lave en kort video (max 2-3 minutter) hvor
  • du fortæller om job og uddannelsesmulighederne i din virksomhed, med noget der kendetegner din virksomhed som baggrund.
  • Kort fortæller hvad du lægger vægt på ved ansøgere og hvad du i øvrigt tænker er relevant for de jobsøgende.
  • Hvis du har en elev, som gerne vil deltage sammen med dig, vil det være nær perfekt.

– Se vores ”Gode råd og ideer til din video”.

  1. Kunne møde op på et nærmere aftalt tidspunkt (gerne i samme uniform som i din film) ved ”Det gamle rådhus” i Rønnede med roll up eller lign der præsenterer din virksomhed.

Vi vil i hold optage en gang ad gangen i bygningen med 5-7 virksomheder. Det vil blive klippet sammen til et virtuelt rum, man kan bevæge sig rundt i. Denne optagelse vil vare cirka en halv time. Det er en stil-optagelse – altså uden lyd, men alene for at kunne se dig i det virtuelle rum.

Optagelserne til det virtuelle rum er den 24. marts 2021 – du vil blive indkaldt til et præcist tidspunkt.

  1. VALGFRI: På vores ONLINE MED VIRKSOMHEDERNE vil vi meget gerne have en række virksomheder – gerne med deltagelse af jeres elev – til at deltage online, i korte rul på cirka 15 minutter, hvor besøgende kan stille spørgsmål direkte i chatten til dig. Det betyder at man skal kunne deltage virtuelt ude fra den enkelte virksomhed i cirka 1 time.

Det er vigtigt at blive set i fremtidens arbejdsmarked, og vi håber, at dette helt nye tiltag er noget for dig- også selv om det er lidt grænseoverskridende med at filme sig selv.  Jobcenteret vil meget gerne hjælpe hvor vi kan, både med ideer til din egen præsentation, som mere direkte hjælp. Disse film kan med fordel laves på en almindelig smartphone og de må meget gerne være håndholdt. Vi har også en mere professionel løsning, vi kan henvise til, hvis du ønsker at tilkøbe denne ydelse.

Hele den virtuelle ONLINE MED VIRKSOMHEDERNE med live-delen vil blive optaget og lagt ud på vores hjemmeside. Her vil man kunne hente materialet og se det man ikke fik set på dagen.

Hvis du har mod på at prøve denne helt anderledes virksomhedspræsentation, bedes du tilmelde dig på krol@faxekommune.dk hurtigst muligt og inden den 22/3-21. Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at ringe på 56203510.