Faxe bliver first mover på nyt bæredygtighedskoncept

Faxe Kommune har de sidste par år prioriteret at støtte udvikling af den lokale turisme. Nu har et netværk af turismeaktører samlet sig om at udvikle Danmarks nye kvalitetsdestination med fokus på grøn turisme i Woodland & Coast Safari.

For at få det til at lykkes har Woodland & Coast Safari samlet en række lokale virksomheder i et netværk, som mødes til workshops for at skrive Faxes grønne fortælling frem, for at udvikle egen virksomhed i en mere grøn retning og for at udvikle konkrete tilbud til gæsterne med skarpt fokus på bæredygtig turisme.

Forløbet er udviklet i samarbejde med Dansk Turisme Innovation, som har udviklet konceptet Wellbeing Tourism i EU-regi. -Et koncept der fremmer harmoni og balance i krop, sind og sjæl hos gæster, værter, og som udvikler i bæredygtig interaktion med lokalområdet og miljøet.
Målet er, at konceptet bliver landsdækkende, ligesom det udvikles i samarbejde med Østersøregionen. Det får dermed også internationalt fokus, og har i disse dage besøg fra samarbejdspartnere fra Sverige, Polen, Tyskland og Litauen.
Men i Denmark starter det altså i Faxe.

Lokalt arbejder en lang række forskellige turismevirksomheder altså nu med at udvikle i en klodevenlig kontekst. Virksomhederne møder hinanden, taler samarbejdsmuligheder varme, indgår i partnerskaber og idéudvikler egen forretning med inspiration fra andre i samme felt.

Wellbeing i Faxe

Virksomhederne i netværket tilbyder alt fra mad, konferencelokaler, rideferier, saunagus, kaffe, overnatning, ture på el-motorcykler, foredrag om bæredygtighed og økologi, salg af brugskunst og meget meget mere. Uden et sted at mødes og en ramme for deres samarbejde står virksomhederne ofte alene med udviklingen. I netværket fokuserer virksomhederne på udvikling og innovation, der skubber på lokale grønne værdikæder.

“Det er sindssygt inspirerende.” Henrik Frydkjær fra Mobil-saunagus.dk er netop koblet på netværket, og han er begejstret. “Det her kan jo mere, end jeg havde regnet med. Udviklingsmuligheden er jo stærk, både for individet, egen virksomhed, for gruppen og for hele Faxe,” siger den lokale turismeaktør med vækst i kikkerten.
“Det er en win win. For vores lille virksomhed er der mange synergieffekter. Nye niveauer at udvikle på. Vi lærer et nyt netværk at kende. Vi lærer også Faxe at kende, som lige pludselig folder flere muligheder ud, end vi vidste fandtes. Det er jo ikke alene Faxe Kalkbrud, der findes her. Vi er jo en hel flok af små gode virksomheder, som gerne vil udvikle sammen. Det glæder jeg mig til at være en del af,” slutter Henrik Frydkjær.

Wellbeing Tourism skaber mulighed for én type ramme, hvor fokus er at skabe fælles forståelse, en fælles kernefortælling og udvikle koncepter med blik for hvordan Faxes turismevirksomheder kan udvikle sig bæredygtigt.

Turismevirksomheder har evnen og muligheden for at berøre virkelige mange forskellige mennesker og værdikæder. Derfor er det også vigtigt at tale om hvilken fælles fortælling, der bliver skabt, hvilke værdier, vi bidrager med og hvilke oplevelser og minder, vi skaber. Både som virksomhed og som lokalsamfund.

Virksomhederne har på forskellige workshops haft mulighed for at opdage hinanden og hvad de hver især tilbyder. Og der er mange opdagelser.
De har udviklet ruter og oplevelser til hele året, og arbejder nu konkret på at koble deres forskellige ydelser sammen til en fremtidig forbruger, som også gerne rejser i februar.

Om kort tid udkommer der flere Wellbeingruter i Faxe, som flere aktører kan koble sig på. Og aktørerne er faktisk ikke klar til at slutte her. Derfor afholder turismeenheden i Business Faxe endnu tredje workshop allerede den 30 november, hvor der er mulighed for at forankre indsatsen i partnerskabsprogrammer, som faciliteres i netværket.

Èn ting er sikker. Bæredygtighed er fremtiden for al turismeudvikling i Danmark. Og her er Faxe nu godt på vej.

Vil du også være en del af netværket og kunne du tænke dig at være med den 30. november så kontakt syska@businessfaxe.dk/60800404

                    

Billeder fra Feddet Strand Resort, Guldhest og Mobil Saunagus