Erhvervskontakten kommer nu endnu tættere på erhvervslivet

Erhvervskontakten kommer nu endnu tættere på erhvervslivet

Det er os en glæde at kunne fortælle, at virksomhedernes ene indgang til Faxe Kommune, også kaldet ”Erhvervskontakten”, kommer endnu tættere på erhvervslivet, ved nu også helt fysisk at sidde hos Business Faxe.

Erhvervskontakten er en service til alle virksomheder med spørgsmål til og sager i Faxe Kommune. Erhvervskontakten guider virksomhederne gennem det kommunale system, uanset hvilken erhvervsmæssig udfordring, de står med. Erhvervskontakten hjælper med at afdække udfordringerne, få dem behandlet af de rette personer og formidle dem til virksomheden. Det er med andre ord, én indgang til Faxe Kommune, så man smidigt får svar på sine spørgsmål eller får behandlet sine sager.

Det glæder mig virkeligt at Business Faxe og erhvervskontakten får mulighed for et endnu tættere samarbejde. Alt erfaring viser at en service, som Erhvervskontakten, er en indsats, der giver værdi for virksomhederne og deres positive opfattelse af det lokale erhvervsklima.
Jeg er sikker på, at Erhvervskontaktens fysiske placering hos Business Faxe vil være med til at fremme forståelsen for virksomhedernes behov og samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen, til glæde for den lokale vækst og udvikling. Siger erhvervsdirektør Tomas Legarth

Hvis du har brug for at tale med erhvervskontakt Maria Sjøstrøm Flarup, kan du ringe på telefon 2484 6979 eller skrive til erhvervskontakt@faxekommune.dk.

I disse Corona-tider er vi ikke at finde fysisk på kontoret, men det er naturligvis altid muligt at træffe både erhvervskontakten og Business Faxe på mail eller telefon.