En af erhvervslivets ’tunge’ profiler sætter fokus på vækst og udvikling målrettet virksomheder i Faxe kommune.

En af erhvervslivets ’tunge’ profiler sætter fokus på vækst og udvikling målrettet virksomheder i Faxe kommune.

Markant & lønsom vækst

I Faxe Ladeplads bor en mand med en høj hitrate indenfor vellykkede turnarounds i nogle af Danmarks stærkeste virksomheder. Navnet er Jørgen Nielsen, og han er manden, som med afsæt i sine erfaringer med gennemførelse af markant og lønsom vækst gennem de sidste 20 år, kommer og fortæller om sin rejse og udvikling til dette års Erhvervsprisuddeling.

Vi skal blandt andet høre, hvordan Jørgen Nielsen som direktør for nogle af Danmarks største virksomheder – og mod alle odds – har skabt begejstring, fremgang og banebrydende resultater i forhold til vækst, trivsel og fornyelse.

Med eksempler fra sin tid i Meny og nu ZOO trækker Jørgen paralleller til, hvordan man skaber vækst og udvikling i lokalområdet. Det gør han på en til tider provokerende og samtidig konstruktiv måde, til inspiration for det lokale erhvervsliv.


Jørgen Nielsen har i 20 år haft stillinger i store danske virksomheder som adm. direktør og koncerndirektør, først i Profil Optik A/S og siden i Dagrofa A/S, hvor han stod i spidsen for 4 stærke kædeformater, Meny, Spar, Eurospar og Min Købmand, med en omsætning på 15 mia. og 7.000 medarbejdere.

I tæt parløb med sine medarbejdere, stod Jørgen Nielsen for stiftelsen af den førende nye dagligvarekæde Meny, der på bare 8 måneder leverede dramatiske omsætningsresultater.

I dag er han direktør for Københavns ZOO og bestrider desuden poster som bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i flere kendte virksomheder og organisationer blandt andet vores lokale VISM (Visit Sydsjælland, Møn)


Husk at du stadig kan indstille dine kandidater til årets tre priser – så send os gerne dit bud på en årets prismodtagere. 


Vi garanterer naturligvis at vi overholder alle sundhedsstyrelsens retningslinjer med hensyn til afstand, hygiejne og eventuelle andre tiltag.
Hvis retningslinjerne for afholdelse af denne størrelse arrangementer ændrer sig inden afholdelse, vil jeres billet blive refunderet.