Ledige erhvervsgrunde i Eco Valley

I Eco Valley er der også en ledig erhvervsgrund til din virksomhed

I Eco Valley er der plads til mange typer og størrelser af virksomheder, der ønsker optimal placering og erhvervsgrunde til særdeles gode priser.

Eco Valley består af 7 byggemodne grunde centralt placeret i Faxe kommune ved E47 motorvejen. Den mindste grund er 5.165 m², mens den største er 13.411 m². Du kan kombinere flere erhvervsgrunde, hvis en enkelt grund ikke er nok, og med en pris, der starter ved 218 kr./m² inkl. moms, får du en attraktiv erhvervsgrund til en særdeles konkurrencedygtig pris.

Matriklerne er prissat ud fra deres beliggenhed i forhold til motorvejen. Jo tættere en grund befinder sig på motorvejen, desto højere eksponering og dermed værdi har den.

Erhvervsgrundene må bebygges med op til 50%, hvilket du kan læse mere om i lokalplanen.

I løbet af sommeren 2018 er alle de fem grunde mod motorvejen blevet solgt. Pt er der således to byggemodne grunde til salg (grund G/Symbiosen 10 og grund F/Symbiosen 12). Er du interesseret i at flytte til Eco Valley, skal du dog ikke holde dig tilbage. De mørkegrå områder på nedenstående kort kan hurtigt byggemodnes og skræddersys efter købers ønsker. Kontakt Business Faxe for at høre mere

Faxe Byråd har besluttet at nedsætte priserne på Symbiosen 3, 5, 7, 9 og 11 pga. pålagte restriktioner i forhold til udnyttelsen af grundene.
For Symbiosen 9 og 11 læs mere her
For Symbiosen 3, 5 og 7 læs mere her