Du kender værdien af Gode Forbindelser! Men vidste du at Femern Belt kan blive én af dine gode forbindelser?

Du kender værdien af Gode Forbindelser! Men vidste du at Femern Belt kan blive én af dine gode forbindelser?

Vil du øge din virksomheds konkurrenceevne og samtidig styrke mulighederne for at blive leverandør til Femern Bælt-projektet? Så er projektet Femern Vækst måske noget for din virksomhed. Formålet er at hjælpe dig til at opnå vækst og fremtidssikre din virksomhed.

Projekt Femern Vækst er gået i gang.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen skaber betydelig erhvervsmæssig aktivitet og kan bane vejen for yderligere vækst i små og mellemstore danske virksomheder.

Projektleder Jesper Rønn Kristiansen fra Femern Belt Development udtrykker det sådan;

”Vi vil bidrage til at udnytte mulighederne i Femern-projektet optimalt, og går derfor ud med et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der kan se sig selv som underleverandør til det store projekt og vil udnytte deres medvirken til at skabe yderligere vækst i virksomheden og øge konkurrenceevnen!”

Som eksempler på mulighederne i projektet nævner Jesper Rønn Kristiansen bl.a. udarbejdelse af vækstplaner og målrettet forretningsudvikling med kompetenceudvikling for medarbejderne og ledelsen i f.eks. engelsk, økonomi, jura, digitalisering eller håndværksmæssig opkvalificering.

Projektbudget på 29 mio. kr.

Der er tale om et toårigt projekt, der løber frem til udgangen af 2021. Projektet har et samlet budget på 29 mio. kr. og støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Region Sjælland.For yderligere information om projektet, læs mere her: www.femernvækst.dk


Der er mindst 2 indgange til projektet:
  1. Hvis du ønsker en snak eller et uforpligtende møde, for at klarlægge hvad din virksomhed kan få ud af projektet, kan du blot kontakte Jesper Rønn Kristiansen, Jesperk@femern.info, mobil 30892156
  2. Hvis du hellere vil deltage i fællesmøde med dine kolleger fra andre virksomheder i lokal-området, kan dette også arrangeres. Kontakt vores egen erhvervskonsulent Kurt Skjold på ks@businessfaxe.dk eller tlf. 61379423

Projektet drives af Projektsekretariatet og udviklingsselskabet Femern Belt Development i samarbejde med erhvervsskolerne CELF, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, Svendborg Erhvervsskole, Zealand Business College og Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland.
Projektet er yderligere støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Region Sjælland.

NB! Ferien kan ramme os alle – send en mail, så vender Kurt eller Jesper tilbage efter ferien!