Digitale løsninger i særklasse kan give virksomheder gode oplevelser

Vejen mod en ny digital virkelighed er et vigtigt indsatsområde hos Faxe Kommune – Under overskriften Digital omstilling, er nye løsninger godt på vej til at finde sin form.

Både de kommunale chefer, IT medarbejdere og ikke mindst brugere har endnu engang haft et møde. De tilbragte en dag sammen, hvor de igen arbejdede koncentreret om at identificere de vigtigste indsatsområder. Helt grundlæggende handler det om, at Faxe Kommune gerne vil have fuld fokus på borgernes og virksomhedernes oplevelse af det digitale møde med kommunen.

Arbejdsgruppen har været i gang i et stykke tid. Den er nu så småt begyndt at sammenskrive resultaterne af dens arbejde og de mange bidrag, som den har modtaget. Det hele lander senere på bordet foran den kommunale ledelse med anbefalinger til beslutninger, der kan tages.
Noget der vil komme til udtryk i både hvor og hvordan digitaliseringen fremover organiseres i Faxe Kommune.

En kraftig digitalisering kan hjælpe med til at mindske afstanden mellem erhvervslivet og kommunen. Så har du vigtige bidrag eller ideer på erhvervsområdet, som du mener, man skal være opmærksom på, så giv kommunens erhvervskontakt Ib Østergaard Rasmussen et praj.
Han kan fanges på telefon: 4243 3313 eller på e-mail: ibrab@faxekommune.dk

Foto fra Colourbox