Workshop – Hvad alle bør vide om salg

Lær at kommunikere på dine kunders banehalvdel, så de selv kommer og spørger om de må få lov til at købe af dig.

Mange virksomhedsejere føler salg er en udfordring, fordi de ikke vil fremstå som den utroværdige ”sælger Helge på brede fælge”. Men salg kan godt være en god oplevelse både for dig og dine kunder.

På denne workshop udfordrer de tanken om den utroværdige sælger og du vil gå derfra med en positiv indstilling til dit salgsarbejde, som skaber bedre resultater.

På workshoppen arbejder de med:

  • Introduktion til psykologien bag et salg.
  • Metoder til at sætte sig i kundens situation.
  • Spørgeteknikker til at finde frem til kundens behov.
  • Metoder til at behandle kundernes indvendinger.
  • Teknikker til at fjerne frygt og utryghed omkring salgsarbejdet

Du vil gå fra workshoppen med:

  • De værktøjer du har brug for så kunden ønsker at handle med dig.
  • Du lærer teknikker til at aktivere kunden på dine kundemøder, så du får ro til at hjælpe kunden med at finde ud af, hvad du løser for ham/hende.
  • Du får en indsigt i dig selv og dine kunders hjerne, der pludselig giver dig en helt fantastisk indsigt i, hvordan du bliver en meget dygtigere til salg.

21-11-2019

16.00 – 19.00

Vækstfabrikken Ringsted – Generalen 1. sal
Garnisonen 38
4100 Ringsted

Workshoppen er en del af Global Entrepreneurship Week og derfor er det gratis at deltage efter først til mølle princippet.
Der er 25 pladser og tilmelding er nødvendig.

Der serveres kaffe, the, vand og en sandwich undervejs.

Tilmelding senest den 14. november HER

Arrangementet afholdes af Ringsted Erhverv