
Webinar: Turismetendenser 2026
3 februar kl. 8:30 - 9:15
| GratisWebinar: Turismetendenser 2026
– og hvorfor det er nu, vi skal gribe mulighederne
💻 Online
Hvordan ser turismen ud i 2026 – og hvad betyder det for dig som lokal aktør?
I dette morgenvæk-webinar giver Lars Bo Axelholm, journalist og kommunikationsrådgiver med speciale i turisme, sit bud på nogle af de mest interessante rejsetendenser, som kommer til at præge de kommende år.
Med smil på læben og masser af konkrete eksempler sætter han fokus på strømninger som coolcation, ’hundeturisme’, ’slow-travel’, single-rejser og autentiske lokale oplevelser – og hvad de betyder for jer, der arbejder med turisme i Faxe og omegn.
Deltagerne får:
- Et frisk overblik over nogle af de tendenser, der former rejselysten i 2026
- Inspiration til, hvordan man kan omsætte trends til nye produkter, samarbejder og oplevelser
- Indspark, der kan sætte gang i nye samtaler og idéer i den lokale turisme.
Om oplægsholderen
Lars Bo Axelholm står bag Axelholm Kommunikation og er grundlægger af Turisme.nu – Danmarks første nichemedie for turisme- og oplevelsesbranchen.
Han har i dag base i Fensmark, men hjælper turismeaktører i hele landet, bl.a. flere destinationsselskaber, organisationer og SMV’er. Tidligere har han været skribent på Horestas magasin Visitor og redaktør på Dansk Erhvervs årsmagasin, ligesom han har skrevet for en lang række medier og organisationer i oplevelseserhvervet.
Webinaret varer ca. 45 minutter inkl. spørgsmål.
Tilmelding

