2026-01-22T00:00:00+01:00
Indlæser Begivenheder

Udbudsmøde – møde om lokale byggeprojekter og kommunens udbud af håndværkerarbejde

Faxe Kommune og Business Faxe slår dørene op for et arrangement, hvor du som lokal håndværker, entreprenør eller byggefirma vil blive briefet om Faxe Kommunes indkøbspolitik for håndværkerarbejde og få et indblik i kommunens forestående projekter i 2026.

Udbudsmødet holdes som et eftermiddagsarrangement hos Business Faxe i Det Gamle Rådhus i Rønnede.

Vedtagelsen af kommunens budget for 2026 betyder, at Faxe Kommune kan give en udmelding om det kommende års anlægs- og renoveringsarbejde på kommunale ejendomme og veje. Der vil være oplæg af borgmester Ole Vive, der vil briefe os om udviklingen i Faxe Kommune i 2026 i forhold til byggeri og anlæg, ligesom Casper Ingerslev Henriksen, centerchef i kommunen, vil gå i dybden med de opgaver, der forventes udbudt i Faxe Kommune i 2026 og proceduren for at komme i betragtning til dem.

Programmet byder på et godt og alsidigt overblik over udviklingen i vores lokalområde. Vi har også indbudt Faxe Forsyning, Lejerbo og ejendomsselskabet Velkomn til at opdatere os om deres virke (Velkomn står bag det nye boligområde Lysholm Have i Haslev og andre lokale byggerier).

Arrangementet vil således give dig et godt overblik over udviklingen på byggefronten – både kommunens projekter og lokalt byggeri mere generelt.

Program

15.15
Velkomst
v/ erhvervskonsulent Peter Fjerring, Business Faxe

Del 1: Faxe Kommunes budget for 2026 og udbud af opgaver

15.20 – 16.00
Overblik over kommunens udbud i 2026 – anlæg, byggeri og ejendomme

v/ centerchef Casper Ingerslev Henriksen, Center for Teknik Miljø & Service

16.00 – 16.10
Perspektiver for Faxe Kommune i 2026
v/ borgmester Ole Vive, Faxe Kommune

 

16.10 – 16.30
Pause
Her serveres kaffe/te, kage og sodavand

 

Del 2: Opdatering om projekter på anlægs- og boligområdet

16.30 – 17.00
Faxe Forsyning – udvikling og nye projekter på forsyningsområdet
v/ chef for Plan og Projekt Timm Bochdam, Faxe Forsyning

17.00 – 17.30
Briefing om Lejerbo – aktuelle projekter om bygningsvedligeholdelse
v/ forretningsfører Michael Keis, Lejerbo

 

Del 3: Case-oplæg om et spændende byggeri

17.30 – 18.00
Orientering om det nye boligområde Lysholm Have i Haslev – og andre lokale boligprojekter
v/ Head of Marketing & Communications Peter Larsen, ejendomsselskabet Velkomn

18.00
Afrunding af arrangementet

For spørgsmål kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring fra Business Faxe på pf@businessfaxe.dk eller 61 37 94 23.

 

Tilmelding til udbudsmødet den 29. oktober 2025

Medlem af Business Faxe? *
Go to Top