RaketVækst

For dig som vil styrke forretningen

Få fuld fart på din virksomheds vækst

RaketVækst er et af de bedste tilbud til etablerede virksomheder, som vil styrke deres forretning og skabe mere omsætning. Mere end 100 lokale erhvervsdrivende har allerede deltaget i det populære udviklingsforløb, og du har også mulighed for at være med. 

På RaketVækst får du mulighed for at se din virksomhed fra nye vinkler og stille skarpt på strategierne. Du får hjælp til at udtænke nye ideer, opdage skjulte konkurrencemæssige styrker og skærpe dine salgsprocesser. Du kommer i dybden med din egen virksomhed, bliver udfordret og får støtte til at få dine initiativer og mål til at ske.

Det kommer du rundt om

Vi arbejder strategisk med din virksomhed, og vi tager fat i alle relevante udviklingsområder som for eksempel din:

  • Omsætning, likviditet og bundlinje
  • Forretningsudvikling
  • Kundeportefølje og marked
  • Markedsføring og salg
  • Medarbejdere og organisationen
  • Rådgivere, sparringspartnere, bestyrelse
  • Konkurrenter, leverandører og sparringspartnere og deres priser
  • Administration, lagerstyring, IT og økonomistyring mv.
  • Mål på både kort og længere sigt
  • Strategi og konkrete handlingsplaner

Udover undervisning og opgaveløsning får du individuelle sessioner med konsulenter, hvor I tager fat i netop de emner, hvor din virksomhed har udfordringer eller potentialer.

Forløbet

Forløbet varer i alt 6 måneder og starter op med et tredages internat med 2 overnatninger.

Internatet løber fra onsdag kl. 8:30 til fredag kl. 15:00 – vi slutter sent både onsdag og torsdag. Efter de tre dage starter det seks måneder forløb, hvor erfarne ledelseskonsulenter følger din virksomhed.

Fokus på de tre dage:

  • Målsætning – hvad vil du?
  • Handlingsplan – hvordan gør du det?
  • Eksekvering – hvordan gennemfører jeg planen?
  • Du vil undervejs blive udfordret, får nye idéer og bakket op i at få dem til at ske.