Kom og hør om kommende bygge- og anlægsprojekter

 

Så er det nu du skal sætte kryds i kalenderen torsdag den 22/10 hvor årets Bygge- og Anlægsudbud 2020/21 gennemføres!

– Kom og hør om kommende bygge- og anlægsopgaver

Er du interesseret i at byde ind på bygge- og anlægsopgaver? Tilmeld dig den 22/10 og få et overblik over Kommunens kommende nyetableringer, renoveringsarbejder og vedligeholdelsesarbejder, når Business Faxe inviterer til informationsmøde om kommunale udbud torsdag den 22. oktober 2020 kl. 15:30 – 17:30

Det endelige program kan du læse nedenfor, og vi glæder os alle til at afholde det første, af mange fremtidige udbudsmøder.

Blandt indlægsholderne kan du bl.a. møde centerchef Jørgen Veisig og bygherrerådgiver Karsten Møller fra Faxe Kommune, udbudskoordinator Jon Sune Ebbesen fra SUI –  Sydsjællands Udbuds- & Indkøbssamarbejde, samt Bente Hansen fra PQ Consult
Kommunens repræsentanter vil bl.a. komme ind på kommunens mål, politikker og regler for udbud + information om de seneste og de kommende 12 måneder – så detaljeret som muligt. Sløret vil også blive løftet for nogle af de ting, som vi kan forvente på lidt længere sigt.
Sydsjællands udbuds- og indkøbssamarbejde (SUI) formidler uddybende information om Det Dynamiske Indkøbssystem – med rig mulighed for både spørgsmål og svar.
Og Bente Hansen fra PQ Consult vil hjælpe med at kaste et par professionelle øjne på portalens udfordringer og muligheder.

Afslutningsvis er der mulighed for at netværke med de andre deltagere og stille uddybende spørgsmål til de fremmødte bygherrer.
Så skynd dig at tilmelde dig allerede, hvis du er det mindste interesseret – i disse tider kan vi ikke love at der er plads til alle!

Det skal nok blive interessant!

22-10-2020

15.30 – 17.30

Det Gamle Rådhus
Industrivej 2
4683 Rønnede

Tilmelding senest den 16. oktober kl. 12

Pris 50 kr.
Mobilpay til 652966

Husk at skrive dit navn i emnefeltet

Tilmeldinger er lukket til denne event.