
Lær at skrive pressemeddelelser
26 januar 2027 kl. 14:00 - 17:00
| GratisLær at skrive pressemeddelelser ved Cecilie Hänsch Emanuel fra Lokalavisen Faxe
Kunne du tænke dig at blive skarpere på, og få konkrete værktøjer til, hvordan du skriver en god pressemeddelelse, der fanger pressens opmærksomhed? Så er denne workshop noget for dig.
Har din virksomhed en historie, som fortjener omtale? Et nyt produkt, en begivenhed eller en spændende nyhed? På denne workshop tager Chefredaktør Cecilie Hänsch Emanual fra Lokalavisen Faxe dig igennem, hvordan du skriver en pressemeddelelse, der giver pressen lyst til at bringe din historie.
Deltagerne får blandt andet indblik i:
- Pressemeddelelsens formål og målgruppe
- Pressemeddelelsens opbygning
- Pressemeddelelsens indhold
- Nødvendig information
- Hvor sender du pressemeddelelsen hen – og hvornår?
- Hvad sker der bagefter?
Workshoppen indeholder både oplæg og hands-on øvelser. Efter Cecilie har givet dig indblik i den gode pressemeddelelse, er det tid til at du selv prøver at arbejde med pressemeddelelsen – og gerne med en anden deltager.
Derfor må du meget gerne medbringe en aktuel nyhed eller god historie fra din virksomhed, som du gerne vil skrive en pressemeddelelse om.
Workshoppen afsluttes med fælles sparring i plenum på udvalgte pressemeddelelser, så alle lærer af og med hinanden.
Praktisk
Varighed: 2-3 timer inkl. pause.
Medbring: Din egen computer og en idé til en nyhed eller historie, du ønsker at skrive en pressemeddelelse om.
Uanset om du er nybegynder eller allerede har prøvet kræfter med pressemeddelelser, får du konkrete værktøjer og gode råd, som du kan bruge med det samme til at skabe synlighed for din virksomhed. Vi glæder os til at se dig.
IværksætterNetværket
For iværksættere, soloselvstændige og mindre virksomheder
Med et netværk for iværksættere og soloselvstændige ønsker vi at være med til at skabe et lokalt forum, hvor deltagerne kan få sparring, ny viden, dele erfaringer og opbygge relationer til andre virksomheder i samme situation.
Formål
Formålet med netværket er at understøtte iværksættere og soloselvstændige i deres etablering, drift og udvikling.
Du får et netværk der:
- Skaber lokalt fællesskab
- Giver relevant viden og sparring
- Styrker relationerne mellem mindre virksomheder
- Giver tættere dialog mellem Business Faxe & nye, samt mindre virksomheder
- Bidrager til et mere synligt og aktivt iværksættermiljø i Faxe Kommune
Netværket henvender sig til iværksættere, soloselvstændige, freelancere, rådgivere og mindre virksomheder i Faxe Kommune med under fem ansatte. Det kan både være virksomheder i opstartsfasen og virksomheder, der har været i gang i nogle år, men fortsat har behov for sparring, netværk og forretningsudvikling.
Har du spørgsmål til netværket eller arrangementet er du velkommen til at kontakte Ane på ad@businessfaxe.dk eller Nicolaj på nlj@businessfaxe.dk

