
IværksætterNetværket
28 september 2027 kl. 14:00 - 16:30
| GratisIværksætterNetværket
For iværksættere, soloselvstændige og mindre virksomheder
Faxe Kommunes erhvervsstrategi peger på behovet for at skabe gode rammer for nye virksomheder og et stærkere lokalt iværksættermiljø. Der er samtidig mange mindre virksomheder og soloselvstændige, som ofte arbejder alene med både drift, salg, udvikling, økonomi og strategi.
Med et netværk for iværksættere og soloselvstændige ønsker vi at være med til at skabe et lokalt forum, hvor deltagerne kan få sparring, ny viden, dele erfaringer og opbygge relationer til andre virksomheder i samme situation.
Formål
Formålet med netværket er at understøtte iværksættere og soloselvstændige i deres etablering, drift og udvikling.
Du får et netværk der:
- Skaber lokalt fællesskab
- Giver relevant viden og sparring
- Styrker relationerne mellem mindre virksomheder
- Giver tættere dialog mellem Business Faxe & nye, samt mindre virksomheder
- Bidrager til et mere synligt og aktivt iværksættermiljø i Faxe Kommune
Netværket henvender sig til iværksættere, soloselvstændige, freelancere, rådgivere og mindre virksomheder i Faxe Kommune med under fem ansatte. Det kan både være virksomheder i opstartsfasen og virksomheder, der har været i gang i nogle år, men fortsat har behov for sparring, netværk og forretningsudvikling.
Program
Vi opdaterer programmet løbende, så hold øje med hjemmesiden og vores sociale medier. Bemærk, at dato og tidspunkt er vejledende og det kan ændre sig.
Ønsker du at vide mere om IværksætterNetværket, er du altid velkommen til at kontakte Ane Dolward på ad@Businessfaxe.dk
Når dato og tidspunkt er helt fastlagt åbner vi for tilmeldinger.

