
Hils på vores nye chefkonsulent, Nicolaj Lund Jensen
4 maj kl. 9:00 - 10:00
| GratisKom til morgenkaffe og mød vores nye chefkonsulent, Nicolaj Lund Jensen
I anledningen af at Business Faxe får ny chefkonsulent vil vi gerne invitere dig til en uformel og hyggelig morgen mandag den 4. maj, hvor du kan hilse på vores nye chefkonsulent Nicolaj Lund Jensen.
Nicolaj har stærke lokale rødder og mange års erfaring med både byudvikling, erhvervsliv og organisationsarbejde. Ligesom han ved hvad det vil sige at skabe stærke relationer mellem flere forskellige aktører.
I sin nye rolle glæder han sig særligt til at møde virksomhederne tæt på, og arbejde for endnu mere samarbejde og udvikling på tværs.
Vi vil gerne give Nicolaj den bedste start. Derfor håber vi at du vil kigge forbi til en kop kaffe, lidt morgenbrød og en god snak med Nicolaj, så vi kan byde ham godt velkommen til Business Faxe.
Det hele foregår mandag den 4. maj kl. 9.00 – 10.00 hos Business Faxe, Industrivej 2, Rønnede.
Det er gratis at deltage, men tilmeld dig gerne, så vi ved, hvor mange kander kaffe der skal brygges.
Vi glæder os til at se dig til en god start på ugen!

