Hæv dine priser og sælg noget mere!

Hæv dine priser og sælg noget mere!
Vidste du godt, at du både kan hæve dine priser og sælge mere – samtidig?
Få at vide hvordan i vores workshop den 29. november!

Hvis du har behov for en større omsætning, er det kendte råd, at du bare skal sætte dine priser op, eller sælge noget mere. Men normalt er der en risiko for at miste kunder, hvis prisen øges – og højere priser medfører ikke ligefrem automatisk, at du får solgt nogle flere produkter eller ydelser til nye kunder.

Workshoppen udvider din horisont og giver dig et unikt indblik i, hvordan du både kan tjene mere, uden at hæve dine priser og hvordan du kan hæve dine priser uden at miste kunder! Eller begge dele!

Hvis du har mod på at få del i et nyt tankesæt om dine egen forretning og muligheder, så tilmeld dig nu!

Tilmelding

I workshoppen har vi mulighed for at fokusere på de elementer, der har størst interesse for dig.
Tilmeldingen indeholder derfor nogle spørgsmål, som du kan besvare samtidig med at du tilmelder dig.
Dine svar gør os i stand til at målrette undervisningen, så vi tager udgangspunkt i de emner, som de fleste efterspørger.

Inden workshoppen sender vi dig en mail med informationer om, hvilke emner vi umiddelbart kommer rundt om – og du har dermed mulighed for at afmelde workshoppen, hvis du ikke synes det giver mening for dig at deltage.

Herunder ser du de emner, som du kan vælge mellem, når du tilmelder dig – og du må gerne sætte mere end ét kryds (emnerne er også oplistet i tilmeldingsmailen). Jo, du kan også skrive et emne, som ikke fremgår af listen, og hvis flere efterlyser det, tager vi det med.

  1. Sådan undgår du at sende din kunde direkte over til konkurrenten
    Du har måske mange ydelser eller produkter, så hvorfor skal du fokusere på en enkel ting?
    Fordi det kan betale sig!
  2. Sådan undgår du at spilde tid på forgæves tilbudsgivning
    Du ved det jo i forvejen – én ting er at få lov til at skrive et tilbud, noget helt andet er at få ordren. Hør om effektiv tilbudsgivning.
  3. Blive bedre til at fortælle, hvad du reelt udfører af opgaver
    Gør din ’elevatortale’ relevant – bliv bedre til at formulere præcist, hvordan du hjælper dine kunder.
  1. Sådan undgår du de værste af salgskunstens faldgruber!
    Hvis du føler at det er grænseoverskridende at prøve at sælge dig selv og dine ydelser, er du ikke alene. Lær hvordan du kommer mere end et skridt videre.
  2. Sådan undgår du at spilde tid på værdiløse strategier!
    En strategi uden handling er værdiløs – lær hvordan du kan give dine tanker og planer liv.

Alle de angivne emner drejer om samme grundlæggende udfordringer;
Hvordan du sælger mere til dine eksisterende kunder, hvordan du reducerer den tid, du bruger på tilbudsgivning – og hvordan du bliver bedre til at tilføre dine kunder mærkbar værdi.

Kursusholder

Kursusholder er Lenni Rene Ravn fra Sparringshuset Ravn.
Lennis egen baggrund og erfaringer er fundamentet for kurset; Som mange andre nystartede virksomhedsejere har Lenni prøvet at befinde sig på den omsætnings- og indtjeningsmæssige bund. Men via særlige teknikker og principper gav han sig selv og virksomheden akut nødhjælp – og fik fordoblet sin omsætning og arbejdsglæde.

 29-11-2018

 15.00 – 17.30
Kaffen er klar fra kl. 14:30 og du har mulighed for at netværke frem til kl.18.

Byrådssalen
Industrivej 2,
4683 Rønnede

Der er parkering på begge sider af bygningen.
Benyt indgang B.

 Arrangementet er gratis

 Tilmelding senest den 21. november kl. 12 her