Business Faxe MorgenForum April 2018

Foto: Business Faxe MorgenForum blev den 6. marts afholdt hos Biografen Kanten.

Bill T. Brodersen fra Lokale Reklamer og BTB Vinimport er vært, når vi lige efter Påske mødes til april måneds udgave af Business Faxe MorgenForum.

Bill T. Brodersen fra Lokale Reklamer og BTB Vinimport er vært ved næste møde i MorgenForum, tirsdag den 3. april. Bill vil bruge ’værtens kvartér’ til kort at fortælle om begge virksomheder krydret med lidt omtale af Faxe Netavis, som Bill har det lokale ansvar for. Og mon ikke, der bliver mulighed for at smage lidt på BTB Vinimports fortræffelige produkter også.

Dagens tema

Dagens tema er ’Succes med offentlige udbud’. Bente Hansen fra PQ-Consult står for både indlæg om den praktiske synsvinkel og svar på deltagernes spørgsmål. Bente har mere end 20 års erfaring med prækvalifikation senest fra 11 år i Enemærke & Petersen, før hun i 2016 stiftede PQ-Consult.

– Jeg hører ofte virksomheder give udtryk for, at det er svært at finde vej i udbudsjunglen, og især mindre virksomheder udfordres af det formelle sprog i offentlige udbud og udelukker dermed sig selv fra opgaver hos det offentlige i nærområdet, siger Bente Hansen.

Bentes erfaringer stammer primært fra håndværks- og entreprenørvirksomheder, men som hun forklarer:

– Det offentlige køber jo stort set alt for at drive institutioner, skoler etc.

Bente’s erfaringsgrundlag stammer fra mere end 1.000 prækvalifikationer med en kontinuerlig høj hitrate +75%.

 03-04-2018

 07.00 – 08.30

Højbakken 11
4690 Haslev

Gratis for alle medlemmer af Business Faxe.
Ikke medlem? Meld dig ind her

 Tilmelding senest den 22. marts kl. 12 per mail til erhvervskonsulent Kurt Skjold: ks@businessfaxe.dk