
Besøg hos Kongsted Flyveplads
7 oktober 2025 kl. 16:00 - 17:30
| GratisBesøg hos Kongsted Flyveplads
Vi har mange styrker i vores lokale erhvervsliv, og nogle af dem er måske lidt ukendte. Det er nok ikke alle, der ved, at vi lidt uden for Rønnede har en lokal lufthavn i form af Kongsted Flyveplads. Den kan du nu besøge den 7. oktober ved et møde, som Business Faxe holder her.
Det er Øst-Sjællands Flyveklub, der ejer og driver stedet. De anvender flyvepladsen til start og landing med deres svævefly. Stedet omfatter både en hangar, et værksted og et relativt nyt kontordomicil.
Udover svævefly kan mindre propelfly også anvende landingsbanen, der er 1.300 meter lang og med græsbelægning. Lufthavnen er inde i en rivende udvikling og har planer om, at læge- og ambulancehelikoptere samt Forsvarets helikoptere bliver brugere af pladsen.
På mødet får vi en briefing om dette spændende sted af Klaus Juhl, der er formand for Øst-Sjællands Flyveklub og daglig leder af Kongsted Flyveplads. Klaus har en stærk baggrund i erhvervslivet, nærmere bestemt it-branchen, og vi har derfor også bedt ham om at komme med hans input til den lokale erhvervsudvikling.
Programmet indeholder desuden en update om erhvervslivet i Faxe Kommune baseret på nyeste nøgletal. Den del leveres af Thomas Trøster Højfeldt fra Erhvervshus Sjælland.
Sidst, men ikke mindst, byder mødet på god mulighed for dialog og networking.
Program
16.00-16.15
Ankomst og velkomst
v/ Peter Fjerring, Business Faxe
16.15-16.45
Erhvervsudviklingen i Faxe Kommune – præsentation af facts & figures
v/ Thomas Trøster Højfeldt, chefkonsulent i Erhvervshus Sjælland
16.45-17.30
Briefing om Øst-Sjællands Flyveklub og Kongsted Flyveplads – og et par betragtninger
om den lokale erhvervsudvikling
v/ Klaus Juhl, formand for Øst-Sjællands Flyveklub og daglig leder af Kongsted Flyveplads
Mulighed for spørgsmål og kommentarer til de to oplægsholdere
17.30
Afslutning
Pris
Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis
Mødested og parkering
Kongsted Flyveplads
Øst-Sjællands Flyveklub (ØSF)
Nymarksvej 30
4683 Rønnede
Der er parkeringsmulighed ved mødestedet.
GDPR
Ved at tilmelde sig indvilger man i at stå anført på en deltagerliste med firmanavn og personnavn (ingen andre oplysninger). Man kan naturligvis bede om ikke at stå på deltagerlisten, hvis man ønsker det. Der vil blive taget fotos ved arrangementet til brug af omtale på sociale medier o.lign. Her har man ligeledes mulighed for at anmode om ikke at blive fotograferet.
TILMELDING
Senest den 3. oktober 2025 på
www.businessfaxe.dk eller direkte til Peter Fjerring, der er ansvarlig for arrangementet
SPØRGSMÅL
Kontakt Peter Fjerring på 61 37 94 23 eller
pf@businessfaxe.dk

