
Besøg i Carlsberg Byen
23 september 2025 kl. 15:30 - 18:00
| GratisNetværksmøde i Business Faxe
Carlsberg Byen i Valby står nu 100% færdig efter halvandet årti med udvikling af området.
Business Faxe har fornøjelsen af at indbyde til en eksklusiv rundvisning i hovedstadens nye byområde. Alle er velkomne – både fagfolk inden for bygge/anlæg og andre interesserede.
Vi får en rundvisning af Niels Nielsen, der er senior projektchef i udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. Han har været med i hele udviklingen – fra bryggeri til byggeri. Niels vil vise os eksempler på arkitektur, valg af byggematerialer, bæredygtighed og trafikløsninger. Vi får således en masse spændende input til vores arbejde eller interesse på dette felt.
Der er skrevet meget om Carlsberg Byen gennem årene. Projektet har været fremhævet for en flot arkitektonisk sammensmeltning af det historiske og det moderne og en rollemodel for grøn byudvikling. Samtidig har det været en byggeplads i mange år, og først nu efter afslutningen af byggeriet er det muligt at danne sig det fulde indtryk af den nye bydel.
Området var hjemsted for Carlsbergs bryggeri fra deres grundlæggelse i 1847 og frem til 2008. De 30 hektar overgik herefter til byudvikling med 3.100 nye boliger og ca. 8.000 beboere. Derudover rummer stedet et varieret byliv med arbejdspladser, skoler, butikker og restauranter.
Program
15.30-15.40
Start på arrangementet og velkomst
v/ Peter Fjerring, Business Faxe
15.40-17.30
Rundvisning i Carlsberg Byen med fremvisning af eksempler på ny
arkitektur og bæredygtig byudvikling. Mulighed for spørgsmål undervejs
v/ Niels Nielsen, Senior Projektchef i udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S
17.30-18.00
Afslutning
Business Faxe er vært for en forfriskning på en af Carlsberg Byens caféer,
og vi samler op på indtrykkene fra rundvisningen
Pris
Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis
Mødested og parkering
Foran Restaurant Gasolin
Bryggernes Plads 1
1799 København V.
Bryggernes Plads er den centrale plads og bymidte i Carlsberg byen.
Parkering kan ske i en af de 11 p-kældre i Carlsberg byen. Betaling i betalingsautomaterne i p-kældrene eller via smartphone-apps
GDPR
Ved at tilmelde sig indvilger man i at stå anført på en deltagerliste med firmanavn og personnavn (ingen andre oplysninger). Man kan naturligvis bede om ikke at stå på deltagerlisten, hvis man ønsker det. Der vil blive taget fotos ved arrangementet til brug af omtale på sociale medier o.lign. Her har man ligeledes mulighed for at anmode om ikke at blive fotograferet.
TILMELDING
Senest den 19. september 2025 på
www.businessfaxe.dk eller direkte til Peter Fjerring, der er ansvarlig for arrangementet
SPØRGSMÅL
Kontakt Peter Fjerring på 61 37 94 23 eller
pf@businessfaxe.dk
Billede: Arkitekturbilleder.dk.

