
AftenForum hos Danish Agro
12 november 2025 kl. 16:00 - 17:30
| GratisNetværksmøde og besøg hos Danish Agro
Business Faxe har fornøjelsen af at indbyde til et besøg hos en af de helt store virksomheder i vores landsdel: Danish Agro, der ligger lidt nord for Karise.
På mødet fortæller direktør Henning Fogh, om dét at drive forretning i landbrugserhvervet og være en stor international koncern.
Danish Agro har de seneste årtier udviklet sig, så de i dag ikke kun handler med foderstof. Deres forretning omfatter også – for bare at nævne nogle af aktiviteterne – handel med såsæd, planteværn, gødning, landbrugsmaskiner og fødevarer til forbrugerne (kyllinger, æg og plantebaserede fødevarer). Med andre ord: Hele den grønne værdikæde fra jord til bord.
Når hovedkontoret ligger i Karise, skyldes det, at virksomheden udspringer af det lokale selskab Østsjællands Andel, der i 2007 skiftede navn til Danish Agro. Siden da har de haft en del fusioner med andre andelsselskaber og opkøb af landbrugsrelaterede virksomheder i ind- og udland.
Danish Agro er et andelsselskab, ejet af danske landmænd, og med 5.500 medarbejdere på koncernniveau fordelt på 100 datterselskaber i 17 lande. Danish Agro er stadig en vigtig arbejdsplads i Karise, hvor de beskæftiger omkring 100 ansatte.
På gensyn den 12. november til et spændende virksomhedsbesøg.
Program
16.00-16.30
Ankomst og eftermiddagskaffe
16.30-16.40
Velkomst
v/ Peter Fjerring, Business Faxe
16.40-17.30
Indlæg om Danish Agro
– international landbrugsgigant med rødder i vores lokalområde
v/ Henning Fogh, direktør i Danish Agro (med ansvar for området Agribusiness Denmark)
Mulighed for spørgsmål til Danish Agro
17.30
Afslutning
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende aften med netværk og ny viden.
Praktisk information
AftenForum er eksklusivt for medlemmer af Business Faxe, men ønsker du at prøve det af, før du bliver medlem, er du velkommen til at kontakte erhvervskonsulent Peter Fjerring på pf@businessfaxe.dk.
Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding senest d. 7. november 2025
Der er parkeringsmulighed ved Danish Agro, Køgevej 55, 4653 Karise.
Vil du have besøg af MorgenForum/AftenForum?
Kunne du tænke dig at være vært ved én af vores Morgen- eller AftenForum, så kontakt erhvervskonsulent Peter Fjerring og hør nærmere. Værtsvirksomhederne sørger for en let forplejning og lægger også lokaler til møderne. I form af ’Værtens kvarter’ får værten mulighed for at fortælle om sin virksomhed, markedet eller anden aktuel information.
Kontakt Peter Fjerring på telefon: 61 37 94 23 eller e-mail: pf@businessfaxe.dk.



